KØBENHAVN: Kvindekamp er klassekamp – 8. marts-demo
Kvindernes Internationale Kampdag
8. marts demonstration tirsdag klokken 17:00-18:30 ved Stranden – kanalen overfor Christiansborg.
”Ingen Kvindekamp uden Klassekamp”
Foreløbigt program:
Musik og fællessang med Karina Willumsen + Mig og Biker.
17.00 Velkomst. v. Tove Jensen
Talere:
17.15 Ida Harsløff, Kvindernes internationale Liga for fred og frihed om kampen for fred og frihed.
Gyda Heding om at være feminist og aktivist.
Susanne Both, socialrådgiver om kampen for ligeløn
Lisa Lind Dunbar, studerende og debattør om magtmisbrug i restaurationsbranchen
kl. 18.00
Trine Pertou Mach, om kampen mod ulighed i verden.
Nahid Riazzi, forfatter om at være en fremmed i Danmark.
Vi afslutter med sang og musik
kl. 18.30 tændes fakler, og vi forventer en lille happening
På baggrund af de voldsomme krigshandlinger i Ukraine indleder vi denne 8. marts med fokus på Fred og Frihed.
Vores krav er: Stop invasionen i Ukraine, stop konfliktoptrapningen. Krig er aldrig en løsning for de arbejdende folk. Vi kræver nedrustning og fred.
Kampen for ligeløn står højt på den faglige dagsorden. Kvindefagene kæmper stadig med det lønefterslæb som Tjenestemandsreformen i 1969 betød, for en række kvindedominerede fag.
De blev dengang placeret lavt i lønhierarkiet. Og når vi gør regnebrættet op, så er der ikke sket nogen betydelige ændringer, selv efter 50 års kamp.Arbejdsmarkedet er blevet “prekært”, rettigheder tilsidesættes og vi ser et stigende magtmisbrug overfor arbejdstagerne.
Med Kvindernes Internationale Kampdag ser vi ud i en verden, der er præget af voksende ulighed. En ulighed som rammer kvinderne hårdt i deres dårligt betalte arbejde. Vi har netop været vidner til, hvordan de tidligere kolonilande stadig betragter tredjeverdenslande som underordnede. De kan eksempelvis vente med at få lægemidler og vacciner, indtil europæerne og de øvrige vestvendte lande har sørget for sig selv.
Vi kæmper for et retssamfund, der omfatter alle dets borgere. Vi er vidner til at indvandrerkvinder og indvandrerbørn udskammes fra regeringens talerstol. Vi tager afstand fra tilsidesættelsen af Menneskerettighedserklæringen. Vi kræver en national handlingsplan mod racisme, der fordømmer kategorisering af mennesker på grund af race, oprindelse, køn, seksuel orientering og religion.
Vi er stolte kvinder med en lang tradition for at stole på egne kræfter og fortsætte kampen selvom vejen undertiden er lang. Og i dag forekommer meget lang.
God kampdag!
Kammeratlig hilsen Demos
Anbefalere: Kommunistisk Parti København, Enhedslisten Nørrebro, Fair Play, Follow the Women, Frie Grønne, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, 3F BJMF, Københavns Lærerforening.
Dette event på Facebook