KØBENHAVN: Kom til kulturel markedsdag for markering af FN’s internationale flygtningedag
Den 20. juni afholder Racismefri By – København for Mangfoldighed og Tid til Fred – aktiv mod krig en kulturel markedsplads på Den Røde Plads for at markere FN’s internationale dag for flygtninge.
Folk flygter, fordi de er nødt til det. Fordi krig, fattigdom, hungersnød, forfølgelse, klimaforandringer eller andet tvinger dem til at forlade sit hjem. Alligevel ser vi den menneskefjendske højrefløj på fremmarch i hele Europa, som reducerer folk på flugt til syndebukke og kriminelle.
I Danmark mærkes dette endnu hårdere, da den menneskefjendske politik ikke bare kommer fra højrefløjen, men også fra traditionelle magtpartier som Socialdemokratiet og Venstre. Den danske regering insisterer fortsat på, at Danmark kun skal tage 200 flygtninge ind om året, selv om den selv konstant proklamerer, at Danmark er blandt de rigeste lande i verden. Og den retfærdiggør sin politik med racistiske narrativer, om at muslimer undergraver samfundet indefra.
Vi opfordrer derfor til, at vi igen mødes i solidaritet med alle undertrykte og forfulgte til markering af FN’s dag for flygtninge den 20. juni 2026.
Praktisk info
Markeringen foregår på Den Røde Plads på Nørrebro (mellem biblioteket og Nørrebrogade) fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Fra samme plads er der en Palæstina-demonstration klokken 14.
Bekræftede deltagere med boder
– Tid til Fred – aktiv mod krig
– Fredsvagten
– Act for Life
– En verden uden krige og uden vold / Verdensmarch for fred ikkevold
– Kreativt område for børn og voksne, men især for børnene.
– Amnesty international
– Enhedslisten København
– Alle På Gaden
– Aktiv for Palæstina Husum, Brønshøj, Tingbjerg
Musikalske indslag
Fri Galaxe
Fællessang med Verdens Sirener