KØBENHAVN: Klimahandledag 2025
Vær med til Klimahandledag 2025!
Vi gentager succesen fra sidste år og arrangerer igen i år Klimahandledag i Demokrati Garage.
En perlerække af garagens organisationer og venner vil byde ind med sjove aktiviteter, der har fokus på klimahandling i lokalområdet.
Mere info følger om de forskellige forslag, men vi kan sige så meget, at vi arrangerer oplæg, quizzer, konkurrencer og meget mere.
Og allerede nu kan I følge linket for at deltage i vores fællesspisning, der selvfølgelig bliver en vegansk ret lavet på overskudsmad, som Madboks har skaffet til anledningen.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!