KØBENHAVN: Inuit – en vision
Det er ønsketænkning at forestille sig, at politikerne vil forstå, hvad konflikten med den grønlandske befolkning i virkeligheden handler om. Man kan til nød fremstamme en undskyldning for fortidens arrogante og racistiske optræden – i særdeleshed de vanvittige børnerøverier og fysiske overgreb på grønlandske piger og kvinder, som uden samtykke fik opsat spiral.
Det var beslutninger, der kun kunne gennemføres, fordi den danske stat havde tiltaget sig en selverklæret juridisk myndighed over et fremmed lands befolkning.
I årevis solede man sig i fortællingen om, at gavmilde danske lovgivere havde ført Grønland skånsomt ind i det 20. århundrede. Målet var at sikre, at den vestlige kultur og ikke mindst den teknologiske udvikling fik fodfæste i landet. Det har derfor været med undren – og en vis portion forurettethed – at man erfarede, at befolkningen slet ikke var så taknemlig, som man havde forestillet sig. Man forstod ikke, hvorfor de spage forsøg på at beklage overgrebene ikke var tilstrækkelige til at udsone fortidens synder.
Da Hans Egede for 300 år sider fostrede ideen om at tæmme dette – i hans øjne – uciviliserede folkefærd, medbragte han det selvbevidste europæiske livssyn. Det bygger på modsætningerne mellem godt/ondt og ret/uret – og på princippet om at underlægge sig naturen. Det vil sige principperne om individets ret til magt og ejerskab.
Logikken var klar: Vorherre havde skabt mennesket i sit billede – og ud fra mange illustrative malerier kunne man tydeligt se, at Gud mest lignede en hvid europæer af mandligt tilsnit. Derfor var det nærliggende at antage, at Gud nok bedst kunne lide europæere – i særdeleshed hvide mænd. De var derfor kaldet til at herske.
Det er naturligvis ikke den fortælling, vi officielt dyrker i dag. Men vi er forblændet af den og betegner begæret efter materielle goder og magt som menneskets sande natur. I Vesten er det næppe en fremmed tanke, at vi for at bevare freden må se at få styr på ejerforholdene på Månen – i tilfælde af, at den indeholder sjældne jordarter – eller guld.
Det bliver vores forbandelse, at vi finder det naturligt at sikre goder til os selv – også når vi véd, at det sker på bekostning af det fælles bedste. Når alt kommer til alt, er din næste i virkeligheden din fjende.
Inuits kultur var anderledes. Den var rig på medmenneskelighed, tillid og kærlighed. Mennesker var underlagt naturen, og ejerskab var knyttet til fællesskabet. Det er den kultur, som Hans Egede med samt hans efterfølgere nedgjorde og næsten fik smadret. I stedet har de givet den grønlandske befolkningen en indre tomhed, fordi de ikke ønsker vores identitet – og fordi de er vågnet med væmmelse over vores ureflekterede, selvforherligende og destruktive fremfærd.
Men det fantastiske er, at det brede felt af klimaaktivister i alle genrer faktisk tilstræber at tilegne sig inuitkultur – vi kalder det bare “bæredygtighed”.
Oplæg: Magrete Johansen, pædagog, bortrøvet anno 1955.
På Klimapåmindelsens hjemmeside kan man høre tidligere taler.
