KØBENHAVN: Infrastruktur – men hvordan?
Når en politiker taler om de udfordringer, vi står overfor, er der ét ord, der ofte dukker op: sikring.
Dette ord fortæller også om vedkommendes evne til at perspektivere. For hvad er det lige, der skal sikres?
De områder, som det politiske segment helt ubetinget har mest fokus på, handler om menneskeskabte værdier eller arealværdier. Det er altovervejende bygninger eller parceller. For at sikre en ejendom eller et landområde forekommer det nærliggende at bygge et dige af en passende højde, således at man kan modstå forventede havvandsstigninger på måske en halv meter. Tidsrammen er 25-40 år. Men hvad nu, hvis man tænker 100 år frem – så er havet steget med over én meter?
Så langt tænker eller handler de færreste. Men samfundet er nødt til at planlægge langsigtet – og især overveje, hvad det giver mest mening at satse på.
I stedet for en her og nu-prisfastsættelse over ødelæggelser kunne udgangspunktet være prognoser for kommende 5-, 10-, 20-, 100-års-hændelser. Altså den fysiske virkelighed. Her er vi sporet ind på et anden perspektiv.
Vi ved, at der kommer mere og voldsommere nedbør. Forskerne har styr på hvordan og hvor meget. Det betyder blandt andet et stigende grundvandsspejl og oversvømmelser. Det kan vi ikke forhindre, men måske i nogen grad tilpasse os. Renovering af kloaksystemet er derfor en bunden opgave. Men der må også tænkes alternativt. Måske skal hele bysamfund omlægges, så der udlægges store skovarealer i og omkring vores købstæder.
Dette er ikke kun sikring – det er nytænkning af, hvordan vi møder fremtiden.
Beregninger viser, at alene en renovering af det eksisterende og udtjente kloaknet vil koste det samme som udbygning og vedligeholdelse af vores broer og veje – som i øvrigt koster det samme som en omstilling til 100 procent vedvarende energi. Hvis biltrafikken derfor prioriteres højere end energi og kloaknet, vil samfundet støde ind i helt uoverskuelige problemer inden for særdeles kort tid – de ambitiøse klimamålsætninger til trods. Kommunerne, som er tættest på problemerne, har et fortvivlende lille råderum. Pressen er i økonomiske vanskeligheder og udfordret af sociale medier, mens de seje klima- eller miljøgrupper skubbes ud eller ignoreres. Så hvem skal informere om de bedste løsninger?
Når de folkevalgte taler om sikring, drejer det sig i høj grad også om at sikre deres taburetter for de næste fire år.
Infrastruktur – men hvordan?
Tale ved Ole Fryd, lektor, Københavns Universitet, Landskabsarkitektur og planlægning.
Rigsdagsgården, torsdag den 6. februar klokken 8:30-9:30.