KØBENHAVN: Historiske Dage 2025
Anders Hauch Fenger er aktuel med bogen Den Sidste Sabotør. Mød den 99-årige hovedperson Ejler Borch og forfatteren selv på scenen på den historiske bogmesse 30. marts i Øksnehallen klokken 11:50 (Rød Scene).
Historiske Dage er farver, dufte, lyde, bevægelser, kloge ord og stærke sager for øjne, ører, næse, mund og krop.
Vi har hele historien under samme tag: Vi samler museer, arkiver, foreninger, forlag og medier uden at begrænse historien til én periode, begivenhed eller tematik. Vi tilbyder det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed. Kom og oplev det næste gang 29.-30. marts 2025.
Historiske Dage 2025 afholdes i Øksnehallen lørdag den 29. marts og søndag den 30. marts 2025. Lørdag kl. 10-18, søndag kl. 10-17. Der sælges kun billetter online – også på dagene. Gratis adgang for børn og unge op til 17 år (med billet).
Med din billet i hånden eller på telefonen kan du allerede fredag den 28. marts kl. 12-18 komme til Øksnehallen og hente armbånd (også til dem, du skal følges med) og dermed springe køen over lørdag og søndag morgen.