KØBENHAVN: Hele Danmark mod baserne
Demonstration ved Folketinget fredag den 11. april klokken 15-17:
* HELE DANMARK MOD USA-BASERNE.
* INGEN ATOMVÅBEN PÅ DANSK JORD.
* SLÅ RING OM FOLKETINGET OG DANSK SUVERÆNITET!
Talere:
– Trine Pertou Mach, i Folketinget for Enhedslisten.
– Jesper Dyhrberg, forperson for SFU.
– Nicholas Nyrop, Global Aktons sekretariet.
– Lisbet Schou, Esbjerg Fredsbevægelse.
– og flere kommer til
Konferencier: Palle Bendsen, ICAN i DK/Forbyd Atomvåben
Mød op og sig fra på dagen, hvor Folketinget starter behandlingen af baseloven!
Loven skal gi’ USA ret til at opføre tre militærbaser i Skrydstrup, Karup og Aalborg.
Vi starter på Christiansborg Slotsplads og går nogle runder omkring Borgen. Vi tager hinanden i hænderne og danner en menneskekæde. Demoen samles igen på slotspladsen til taler, sange og musik.
Mangler du gode grunde til at sige nej tak til baserne, så får du nogle her:
– BASEAFTALEN MED USA ER UOPSIGELIG I 10 ÅR
– VI AFGIVER LANDOMRÅDER OG SUVERÆNITET TIL USA, som truer med at annektere Grønland, og som truer Danmark med ”militære løsninger” og handelskrig, hvis vi ikke retter ind.
– DK ER FORPLIGTET til at sikre USA’s adgang til yderligere ”arealer og faciliteter efter behov”, f.eks. havne og lufthavne – uden begrænsninger.
– BASERNE ER IKKE FORPLIGTET TIL AT FORSVARE Danmark – det er USA’s egne militære og geopolitiske interesser, der styrer, og Danmark kan som værtsland drages til ansvar.
– ALT PÅ BASERNE ER UNDERLAGT USA’s LOVGIVNING OG KONTROL: landområder, faciliteter, våbenlagre og mandskab.
– DK KAN NÆGTES ADGANG OG KONTROL: Baserne kan have ”Guantánamo-fangelejre” og atomvåben, stik imod dansk lov. En atomulykke kan ødelægge Danmarks fremtid.
– AMERIKANSKE SOLDATERS evtentuelle kriminalitet kan ikke retsforfølges i Danmark. Er de CIA-ansatte, kan de heller ikke retsforfølges i USA.
– USA KAN LUKKE FOR NATO-ALLIEREDES ADGANG til baserne.
– BASERNE = MERE MILITARISERING på bekostning af klima, miljø og velfærd. Følgerne er uoverskuelige.
– DET ER Danmark, DER SKAL RYDDE OP, når USA forlader en base, og det skal være gratis for USA.
MØD OP OG SIG FRA! …. DET ER NU, BASERNE SKAL STOPPES – OM FÅ UGER HÆNGER VI PÅ DEM…!!!
Arr.: Fredssamarbejdet.dk (19 fredsgrupper i DK). Anbefalet af Enhedslisten, Alternativet, 3F Kbh., BJMF Kbh., KP, DKP, APK, Global Aktion, klima-, miljø- og solidaritetsgrupper.
