KØBENHAVN: Frihed for Abdullah Öcalan og politiske fanger i Tyrkiet
Af arrangørerne
Abdullah Öcalan, den kurdiske folkeleder, har i mere end 4 årtier været den centrale, politiske figur i løsning af en de mest grundlæggende konflikter i Mellemøsten – heraf 23 år i isolation på fangeøen Imrali.
Frem til den 9. oktober 1998 udgjorde Syrien basen for Öcalans politiske virke, men da dette var et horn i siden på det tyrkiske styre, bukkede regimet i Syrien for nabolandets trusler om invasion og en militær oprustning på den tyrkiske side af grænsen. Abdullah Öcalan så da en snæver mulighed for at skabe en diplomatisk korridor til Ankara gennem sine europæiske “venner” og påbegyndte herefter en søgen på såvel et legitimt opholdssted som en allieret i en fredelig løsning på den kurdiske konflikt.
Rejsen begyndte til Grækenland, men fortsatte herefter til Rusland som følge af pres på den græske regering fra såvel USA, Storbritannien som Israel. Men da Rusland nægtede ham politisk tålt ophold, ankom han efter et kort visit i Moskva til Italien den 12. november 1998. I perioden herefter mødte verden en Öcalan, som fra sit opholdssted i Italiens hovedstad Rom og gennem kurdisk satellit-TV henvendte sig til de europæiske magthavere med et appel om en dialogbaseret og fredelig løsning på konflikten baseret på fredsplan over 7 trin, der ville betyde kurdisk selvstyre indenfor Tyrkiske territorielle grænser, mod at guerillaerne i PKK ville nedlægge våbnene og indgå i en politisk løsning.
Ingen europæisk statsmagt agtede at benævnes i samråd med Öcalan.
I mellemtiden var der et tiltagende pres på Italien, som tvang Öcalan til at forlade landet i et fly, der herefter ikke kunne få tilladelse til at lande i noget europæisk land.
Den 15. februar vågnede verden op til nyheden om, at Abdullah Öcalan var blevet kidnappet fra Nairobi i Kenya af tyrkiske agenter, hjulpet af CIA, Mossad – og den græske regering. Öcalan havde opholdt sig et stykke tid på den græske ambassade, men hvad der reelt lå til grund for Grækenlands udlevering af Öcalan, hvilke trusler og hvilke belønninger får vi næppe at vide.
Öcalan er hverken en typisk hærfører eller en demagogisk folkeforfører, der bygger en personkult op omkring sig for at bevare magten. Han er snarere en akademisk filosof eller kritisk diskuterende humanist, der med inspiration fra mange historiske retninger har søgt at finde en fredelig og demokratisk vej til en udryddelse af den grundlæggende undertrykkelse, som kurderne i Mellemøsten har været udsat for siden Det Osmanniske Riges opløsning for 100 år siden – en undertrykkelse, der har slående ligheder med apartheidpolitikken i Sydafrika før frigivelsen af de sorte afrikaneres leder, Nelson Mandela.
Fra sin fængselscelle har Abdullah Öcalan skrevet adskillige bøger over en lang række filosofiske, historiske og politiske felter, herunder ikke mindst feminisme og ligestilling, samt en hel drejebog for, hvordan fredsforhandlinger mellem kurderne og den tyrkiske regering kunne gennemføres. Fra 2013 blev Öcalan trods fængslingen centralt placeret i fredsforhandlinger med den tyrkiske regering. Fredsforhandlingerne blev dog ensidigt afbrudt af Erdogan i 2015.
I perioden mellem den 15. februar 1998 og frem til nu og særskilt under de forovennævnte fredsforhandlinger har Öcalan demonstreret en historisk uovertruffet evne til at kunne placere sig i kernen for en politisk løsning med en anskuelse samt en indflydelse og anerkendelse, som lige akkurat er nødvendig for løsning af den historisk fejlslagne politik mod det kurdiske folk. Öcalan er derfor helt essentiel og afgørende.
Vi opfordrer på det kraftigste internationale institutioner, herunder FN, til at presse Tyrkiet til at ændre sin kurs over for den kurdiske leder, da vi mener, at han har nøglen til fredelig løsning.
Vi mener, at EU er forpligtet og har ansvar for Öcalans liv.
Herboende kurdere og deres venner inviterer samtidigt offentligheden til at gå på gaden i protest mod komplottet mod Öcalan, der startede den 9. oktober 1998 og fortsætter i dag på den tyrkiske fangeø Imrali.
