KØBENHAVN: Fredskoncert
Oktoberkoret afholder sammen med De Røde Ører en koncert i Fælleshuset i Haveforeningen Frederikshøj, Thomas Koppels Alle 10, vej F, tirsdag den 13. maj klokken 19.
Tove Jensen, som er beboer i Frederikshøj, indleder aftenens program. Derefter ønsker Lis Høver publikum velkommen til koncerten.
Oktoberkoret starter med “Den sidste turist i Europa” i forkortet udgave, afsluttet med et omdigtet vers: “Du er alene nu vores Europa, og du skal selv kunne tale din sag. Alt det vi antog for givet er truet, vor historie skal huskes hver dag. … Jeg er den første turist i Europa til at mød’ en ny og anderledes tid!
Vi fortsætter med “En bøn for fred” af Astrid Engholm, som hun skrev, fordi hun havde svært med at nyde julemaden, mens de sultede i Gaza.
Vi synger også en palæstinensisk børnesang på arabisk, “Atouna el Toufoule”, (den bliver oversat til dansk), som koret optrådte med på vores turné på Vestbredden i Nablus, i Qalqiya, en by ved muren og i en flygtningelejr. Sangen handler om, hvordan det er at blive frataget sin barndom, sit behov for at lege, sin frihed og fred.
Vi synger “Stranden” og “En sang om frihed” af Mikis Theodorakis, der deltog i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Under juntaregimet fra 1967 var det farligt så meget at nynne en sang af Theodorakis, hvis man ville undgå af forsvinde i nat og tåge.
Vi synger alle fire vers fra Dyveke, der havde premiere efter 9. april 1940, hvor Danmark var blevet besat. Et af versene i sangen: “Det gælder kærlighed og krig” blev censureret, hvor det hedder: “Angst for vore fjender? Ja, men mere angst for den/stormagt som vil hjælpe os og kalder os vor ven” I dag er sangen mere kendt som “Man binder os på mund og hånd”.
Charles de Gaulle stod i spidsen af den franske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. I 1956 stod samme de Gaulle i spidsen af Frankrigs kolonikrig i Algeriet. Boris Vian syntes, at der havde været krig nok 11 år efter verdenskrigen, skrev sangen “Sabotøren”.
Sangen hører hjemme i en fredskoncert.
Vi synger “De mørke fugle fløj”, som Otto Gelsted skrev den 9. april 1940, samme dag da Danmark blev besat.
Vi synger ANC’s kampsang: “Nkosi sikeleli, som senere blev Sydafrikas nationalsang.
Koret slutter af med to vers af Ludvig Brandstrups “Det bli’r en dejlig da’ ” + to vers som koret selv står for med et mere aktuelt indhold.
Efter en pause optræder De Røde Ører.