KØBENHAVN: Et undertrykt folk har altid ret 21. juni
Til jer der gik forgæves til vores udsolgte visning af Nils Vests dokumentar ’Et undertrykt folk har altid ret’: Vi har fået sat to ekstravisninger op – begge indledt af professor i mellemøststudier Sune Haugbølle.
Lørdag den 21. juni og lørdag den 28. juni – begge dage klokken 10.00 formiddag.
Kort om filmen
’Et undertrykt folk har altid ret’, der blev skabt i 1974 under Nils Vests rejse til Beirut, giver et unikt indblik i den palæstinensiske befrielseskamp. Da filmen blev vist i 1976, blev den hurtigt et omdrejningspunkt for en intens debat, som førte til, at den blev trukket tilbage.
I dag står filmen som et vigtigt vidnesbyrd om den palæstinensiske befrielseskamp og en tid, der har stor relevans i den aktuelle politiske debat. Visningerne indledes af mellemøstforsker og professor Sune Haugbølle, der vil guide os tilbage til filmens oprindelse og den Palæstina-solidaritet, der prægede 1970’ernes offentlige debat – en debat, der på mange måder spejler de diskussioner, vi står overfor i dag.
Vi vil sammen sende vores tanker til det undertrykte palæstinensiske folk ved at se eller gense filmen ‘Et undertrykt Folk har altid Ret’ og samtidigt mindes instruktøren Nils Vest og hans uvurderlige og modige arbejde for at åbne vores øjne for palæstinensernes katastrofale situation i en tid, hvor ikke mange var oplyste om den egentlige sammenhæng.
PROGRAM:
Foredrag før filmen om baggrunden for filmen ved professor i mellemøststudier Sune Haugbølle.
Filmen vises.
Arrangeret i samarbejde med professor i mellemøststudier ved RUC Sune Haugbølle.
Med STOR TAK til GRAND TEATRET for at huse disse ekstra to filmvisninger!
