KØBENHAVN: Demonstration i solidaritet med Palæstina
Vi kræver en øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de tusindvis af palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza og at den danske regering indfører en våbenembargo mod Israel.
Denne uges demonstration går til ATP’s kontorer i Hammerichsgade. ATP har besluttet at investere et millionbeløb i våbenfirmaet Terma, der sælger våbenkomponenter til den israelske besættelsesmagt.
Adskillige menneskerettighedsorganisationer og jurister har konkluderet, at Termas foretagende er ulovligt og i strid med folkeretten. Alligevel vælger ATP at bruge skatteborgernes penge til at støtte en virksomhed, som bidrager til folkedrabet i gaza.
Demonstrationen er organiseret af en række Palæstina solidaritetsgrupper og aktivister, der går under den samlede betegnelse Alle På Gaden For et Frit Palæstina-initiativet.
Kampen for et frit Palæstina er en kamp mod alle former for undertrykkelse. Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination, inklusiv antisemitisme, islamofobi, zionisme og homofobi.
Retningslinjer:
– Ingen andre flag end det palæstinensiske flag
– Ingen bannere, symboler, flag, flyers, osv. fra politiske partier eller religiøse organisationer
– Ingen diskriminerende adfærd og råb