KØBENHAVN: Cykling og internationalt samarbejde med Cuba
Emergency Architecture & Human Rights, EAHR, inviterer til møde om vores samarbejdsprojekt i Cuba “Udvikling af hverdagscyklismen i Havanna”.
Mød samarbejdspartnerne Martha Peréz fra den cubanske NGO for bæredygtig udvikling i Havanna, “Patrimonio, Comunidad y Medio Ambiente”, og Kiovet Sánchez fra planlægningskontoret i Havanna, “Oficina de Historiador de La Habana”.
Vores cubanske gæster vil fortælle om projektaktiviteterne i tre bykvarterer i Gamle Havanna, som omfatter cykeltræning i børnehaver efter dansk forbillede, cykelværkstedskurser og samarbejde med cubanske cykelorganisationer og beboerorganisationer om udbredelsen af cyklismen.
I mødet deltager desuden den cubanske ambassadør Roger López García og repræsentant for Dansk-Cubansk Forening Henrik Thejl Hansen samt Cuba-teamet i EAHR. Kom og deltag i en snak om det videre dansk-cubanske samarbejde!
Projektet er støttet økonomisk af CISU, og firmaet ITS Teknik har doneret cykler til børnehaver i Havanna. Projektet er i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling.