KØBENHAVN: Bogmarked og sidst nyt fra Cuba
To herlige bogsamlinger sættes til salg ved dette bogmarked. Dels bøger vi har arvet efter kommunisten Katrine Maass og efter Vilia Olsen… her er meget ‘bogguld’. Desuden en betydelig samling antikvariske bøger om Cuba og Latinamerika.
BEMÆRK, at Dansk-Cubansk Forening deltager med sin butik der er righoldig både på antikvariske og nye bøger (på dansk, engelsk og spansk!!). samt andre varer.

Klokken 16:30 fortæller formand for Dansk-Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen sidste nyt fra Cuba. Bagefter tid til lidt debat og afsluttende bogsalg.
Kommunistisk Parti’s afdeling Syd København byder dig velkommen. Vi har varm kaffe og koldt øl.
Det hele foregår fredag den 8. oktober klokken 15:30 til 18 i mødelokalet hos Arbejderen/Kommunistisk Parti, Hillerødgade 30A, København N.
PS: Indtægterne fra bogsalget går til Arbejderen.dk (naturligvis ikke indtægterne fra Dansk-Cubansk Forenings salg). Hvis du har en pose bøger, du vil donere til markedet, så tag dem med. På forhånd tak.