KØBENHAVN: Alle på gaden for et frit Palæstina
Vi skruer op for aktiviteten!
I uge 23 holder vi derfor demonstrationer mandag til fredag klokken 17:00-18:30 og søndag klokken 14:00-15:30, og vi bakker op om Alle På Gaden For Et Frit Palæstina-initiativets allerede planlagte demonstration lørdag den 8. juni (mere info på Stopannekteringen på Facebook).
Vi sætter i den kommende uge fokus på den danske stats medskyldighed ved fortsat at tillade i folkemordet og krigsforbrydelserne begået mod de civile palæstinensere i Gaza og på Vestbredden.
Danwatch og Information kunne fredag morgen afsløre, at de danske myndigheder den 8. maj 2024 godkendte to nye 5-årige eksporttilladelser til Terma, hvilket betyder, at Terma kan eksportere våbendele til F-35 fly uden begrænsninger via USA.
Dette sker, på trods af at de danske myndigheder i februar strammede eksportkontrollen på grund af situationen i Gaza. De nye stramninger kræver, at Udenrigsministeriet i hvert enkelt tilfælde vurderer risikoen for, at eksporten kan bidrage til krigsforbrydelser og overtrædelser af humanitær folkeret.
Udenrigsministeriet vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der er en klar risiko for, at våbnene eller deres komponenter vil blive brugt til at begå alvorlige krænkelser af international humanitær lov. Dette på trods af at det er offentligt kendt, at F-35 fly med danskproducerede delkomponenter er blevet brugt til at dræbe civile i Gaza, også under de igangværende massakre.
Danmark er forpligtet til at sikre, at våben, der eksporteres, både indirekte og direkte til besættelsesmagten Israel, ikke bliver brugt til at begå krigsforbrydelser i henhold til FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våbeneksport.
Vi kræver, som vi hele tiden har gjort, en øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige blokade af Gaza, frigivelse af de 7000 palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza, og at den danske stat lever op til sin forpligtelse – en våbenembargo mod Israel – og derved lever op til sine internationale og juridiske forpligtelser.
Hvis du ønsker at holde en tale, læse et digt med videre, så send en mail til os: info@kuffiyeh.dk.
Retningslinjerne er:
1- Nultolerance over for al diskrimination herunder antisemitisme, homofobi, islamofobi og zionisme
2- Ingen andre flag end det palæstinensiske
3- Ingen bannere, flyers, T-shirts med mere fra politiske partier eller religiøse grupperinger.
