KØBENHAVN: Alle på gaden for et frit Palæstina
Vi kræver en øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de tusindvis af palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza og at den danske regering indfører en våbenembargo mod Israel.
Demonstrationerne er organiseret af en række Palæstina solidaritetsgrupper og aktivister, der går under den samlede betegnelse Alle På Gaden For et Frit Palæstina-initiativet. Kampen for et frit Palæstina er en kamp mod alle former for undertrykkelse.
Vi fordømmer og modsætter os alle former for racisme og diskrimination inklusiv antisemitisme, islamofobi, zionisme og homofobi.
I dag går demonstrationen fra Nørreport til pladsen foran Hovedbanegården. Starter klokken 14 og slutter klokken 17.
Retningslinjer:
– Ingen andre flag end det palæstinensiske flag er tilladt. I lyset af de seneste begivenheder i Libanon byder vi naturligvis også det libanesiske flag velkomment.
– Ingen bannere, symboler, flag, flyers og så videre fra politiske partier eller religiøse organisationer.
– Ingen diskriminerende adfærd og råb.