KØBENHAVN: AI’s klimadilemma?
Med Kunstig Intelligens – eller Artificial Intelligence, forkortet AI – ser det ud til, at teknologien har fremtryllet et effektivt redskab, som alle – og ikke mindst vores politiske ledere – kan bruge i den demokratiske proces. Det er en robot, som i princippet har oplagret al den viden, som findes i verden. Derfor kan den svare på alle spørgsmål og levere alle typer beregninger. Den kan også blive vores bedste og mest fortrolige samtalepartner, som vi kan spørge til råds om alt, for eksempel om veje til det bæredygtige samfund – med eller uden fly – med eller uden personbiler – med eller uden Facebook – med eller uden fløde til kaffen. Det lyder jo helt forrygende.
Ideen om at tilføre regeringen et lidt højere intelligensniveau kan jo virke særdeles tillokkende. Med vores traditionelle regnemetoder kan vi i dag blot konstatere, at vi er på vej mod en global temperaturstigning på 3-4 grader. I Eem tiden – for 120.000 år siden – havde kloden netop en tilsvarende temperatur – og 7 meter højere vandstand.
Der er brug for løsninger – og det haster. Med et sublimt overblik og en enorm baggrundsviden vil AI kunne overflødiggøre trælse og ørkesløse diskussioner for i stedet at lægge uimodsigelige, faktuelle argumenter og facts på bordet.
AI kan – måske – redde os fra en klimakatastrofe.
Men er vi ikke kloge nok til at håndtere en AI-robot? Vi har næppe mulighed for med de næste generationer af AI at gennemskue, hvordan den kommer frem til sine resultater.
Selvom dens indsigt kan måle sig med en almægtig gud i himlen, er der en bagside af denne digitalisering af viden. Kunstig Intelligens er grådig, hvad angår energi og ressourceforbrug. Det vil få store direkte og indirekte effekter på klima og miljø. Hvis udbredelsen af kunstig intelligens foregå ureguleret, vil verden om få år have frembragt en teknologi, der er årsag til en ekstra CO2-udledning i en størrelsesorden, der kan måle sig med flytrafik.
Der er brug for en tekno-politik – både i Danmark og EU – hvor man tør tage et opgør med de nye og tilsyneladende smarte tech-hjælpemidler. På et lidt længere sigt kan AI vise sig at blive en klods om benet. Men forudsætningen er, at en naturlig uintelligens blandt lovgiverne ikke får lov til at obstruere beslutningsprocesserne, og at man seriøst søger at inddrage befolkningen i udviklingen af det bæredygtige samfund.
Foredrag ved Martin Karlsson Pedersen, freelanceskribent og klimaaktivist i Fossilfri Fremtid.