KØBENHAVN: 80-året for Hiroshima
Stop oprustningen, stop krigen! Kræv fred og global nedrustning nu!
Vær med onsdag den 6. august 2025! Vi mindes og husker på aldrig igen et Hiroshima og Nagasaki.
Klokken 19-20: Dronning Louises Bro ved Nørrebrogade. Hiking for Peace – tur rundt om Peblinge Sø med fredsflag.
Klokken 20-22: Musik ved Anne Iben, singer/songwriter og forskellige talere, blandt andre Ebbe Riis Klausen fra Håndslag og digtoplæsning ved Grev Lyhne.
Atomvåben må forbydes – en aktuel og presserende opgave
Den 6. og 9. august 1945 – for 80 år siden – blev Hiroshima og Nagasaki udslettet af de første atombomber. Over 200.000 mennesker døde – børn, kvinder, mænd. Liv blev tilintetgjort på et øjeblik.
Myten om, at bomberne afsluttede Anden Verdenskrig, er falsk. Krigen var reelt ovre – Nazi-Tyskland havde overgivet sig to måneder tidligere. Det var ren terror og starten på 80 år med frygt for atomkrig.
I dag truer atomvåben stadig menneskeheden – vi må som befolkninger overalt i verden sige stop! Den militære oprustning og den atomare trussel er voldsomt eskalerende.
I 2017 modtog ICAN (International Campaign to Abolish Nuclear Weapons) Nobels fredspris. 122 lande har underskrevet FN’s traktat om forbud mod atomvåben, men ikke Danmark!
På randen af ny katastrofe
USA og Israel har netop bombet Irans atomanlæg – uden FN-mandat og i strid med international ret. Iran har ingen atomvåben, er medlem af ikke-spredningsaftalen (NPT) og overvåges af IAEA.
NATO presser Ruslands atomberedskab og krydser tidligere røde linjer.
Folketinget har vedtaget amerikanske baser i Danmark – sandsynligvis i strid med grundloven – og åbner dermed for atomvåben på dansk jord.
Velfærd eller våben?
Oprustningen sker samtidig med kommunalvalg. Skal penge til velfærd og miljøforbedringer nu bruges på krigsforberedelser? NATO kræver nu 5 procent af BNP til militær. Så hvem truer egentlig hvem? Det er på tide, at vi siger fra.
En lang række ulovlige krige
Krigen mod Iran føjer sig til rækken af ulovlige krige siden 1945 – Vietnam, Irak, Afghanistan, Libyen, Palæstina – og nu Iran. Det er brud på menneskerettighederne og folkeretten.
Hvad forsvares egentlig her?
To atommagter bomber Iran uden atomvåben for at forhindre en atomoprustning, der ikke findes.
Israel menes at have 200-400 atomvåben og nægter international inspektion.
USA har cirka 5.044 atomvåben – heraf cirka 1.770 klar til affyring.
Ni lande har officielt atomvåben: Rusland, USA, Kina, Frankrig, Storbritannien, Pakistan, Indien, Nordkorea og Israel.
Hvor er freden, fornuften, demokratiet – og respekten for selve livet?