KØBENHAVN: 1. maj-fest i Sydhavnen
Vi holder 1. maj under alle omstændigheder – i år dog noget anderledes.
Vi opfordrer jer til at tage på picnic på Stejlepladsen og på Tippen – samt i det nye Sydhavnen. Vi sejler forbi med musik. Vi ankrer op ved seks pladser: Tippens to høfder, Stejlepladsen, Fiskerhavnen, ved Havnebadet og ved Skolen i Sydhavnen.
Fyld en picnickurv med varer fra de handlende i lokalområdet – sæt dig i din boble – nyd dagens indslag fra bredden, fra de passerende både og sofapramme i 1. maj-konvojen.
Sejladserne foregår i tidsrummet 13:00-17:00.
Hér optræder Lene Bille, Strejkedrengene, Røde Horn og Lars & UHøRT.
Line Barfod (Ø) taler fra båd i Fiskerhavnen.
Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København taler ligeledes fra båd i Fiskerhavnen.
Årets 1. maj-øl kan købes i Fiskerhavnen.
Tidsplanen er endnu usikker.
Vi glæder os til en coronasikker 1. maj.