HOLBÆK: Demonstration mod udvisningen af syriske flygtninge

Vi siger fortsat fra imod en umenneskelig flygtningepolitik og udvisningerne af syriske flygtninge!
Lørdag den 19. juni gentager vi succesen fra sidste demonstration, og vi håber at se de samme som ved sidste demo, og forhåbentligt får vi endnu flere venner, familie og bekendte med!
Regeringen er begyndt at inddrage opholdstilladelser for syriske flygtninge i Danmark for at udvise dem til Assads brutale regime.
Fra borgergrupper landet rundt er der et opråb til regeringen: Stop udvisninger til Syrien! Beskyt syriske medborgere.
• Det er farligt at sende flygtninge til Syrien, før der er sikkert, skal ingen vende tilbage.
• Danmark skal ikke foretage udvisninger til Syrien.
• Danmark skal følge anbefalingerne fra FN – og IKKE gå enegang i forhold til Syrien
• Danmark skal være sikkert og trygt for flygtninge.
Det er lovligt at demonstrere, og vi har anmeldt demonstrationen. Men vi skal passe på hinanden. Vi opfordrer alle til at bære mundbind, holde afstand og blive testet inden demoen.