HOBRO: Vi er guld værd
Kom til strejkeevent i Hobro og støt kampen for nuværende og fremtidige sygeplejerskers ret til ligeløn. Vi mødes på P-pladserne ved Hobro Idrætscenter. Herfra går vi forbi fremtidens sygeplejersker på gymnasie og folkeskoler, en børnehave og på sygehuset.
Ruten er omkring tre en halv kilometer lang, og foretrækker man en kortere tur, er det muligt at støde til i nordgående retning ad Randersvej cirka klokken 16:20.
Vi lander på havnen, hvor vi synger og får taget nogle gode billeder. Der er lakridspiber og guldkarameller til alle – for vi er GULD værd, og nu skal piben have en anden lyd! Vi har lidt merchandise til formålet.
Kom gerne i rødt og hvidt tøj (hvis muligt). Vi håber på højt humør og masser af sygeplejersker i gaden.