HERNING: Fredsvagt ved militærmessen
Fredsvagten står ved rundkørslen på Messevejen nær MCH Messecenter Herning – den med cykelrytteren i midten – i hele messens åbningstid:
Torsdag den 20. august kl. 8.30–17.00
Vi har opfordret deltagerne til at medbringe egne fredsflag, faner, bannere og skilte. Fredsvagten er en fredelig markering, som er anmeldt til politiet.
– Det handler ikke om at skabe konfrontationer, men om at vise, at der også findes en anden vej end stadig mere oprustning. Vi vil være synlige og skabe debat om, hvad våbenkapløbet betyder for vores samfund og for risikoen for nye krige, siger Per Møller Jacobsen.