HELSINGØR: Julefredsevent
Kom og vær med til at pynte byens juletræ med fredsduer og gode ord om fred!
Vi mødes ved Axeltorvs juletræ. Der er fredsmusik og -sange, og vi synger sange for freden rundt om træet.
Malthe Jacobsen, Enhedslisten, taler om fredens tilstand og ikke mindst om, hvordan vi passer godt på den.
Juletid er fredstid, men med over 100 væbnede konflikter i verden lige nu og med ekstrem oprustning overalt, så har vi og verden brug for at sætte fokus på fred – ikke mindst på håbet om et frit og fredeligt Palæstina og varig fred for Ukraines og Ruslands folk.
Fred skabes med diplomati, fredelig konfliktløsning, godt naboskab og positiv sameksistens. Vi har brug for om-rustning fra krig til fred, fordi fred er sværest med våben!
Efter eventet går vi ind et sted og får varmen og måske et glas gløgg – med god plads til at udveksle tanker og få snakket om løst og fast.
Alle, der vil freden det bedste, er velkomne!
Fredsinitiativet Helsingørs jule-freds-event på Axeltorv i Helsingør, torsdag den 12. december klokken 16-18.