HELSINGØR: Debat om Danmarks suverænitet og sikkerhed
Et livsvigtigt spørgsmål til regeringen – oplæg og debat i Fredscaféen i Helsingør om Danmarks suverænitet og sikkerhed.
Mød Carsten Andersen, mangeårig aktivist i Fredsministerium.dk og fredsbevægelsen Århus Mod Krig og Terror.
Den danske regering har siden 2022 været i forhandlinger med USA om nyt forsvarssamarbejde, herunder forslag om USA-baser med amerikanske soldater og amerikansk militært udstyr på dansk jord.
Carsten påpeger forslagets alvorlige demokratiske dilemmaer i forhold til Danmarks nationale suverænitet og sikkerhed:
Siden 1953 har Danmark sagt nej til fast stationerede baser, fordi USA ud fra baserne varetager USA’s sikkerhed og ikke er bundet af hensyn til Danmarks sikkerhed.
Vil regeringen nu fravige Danmarks hidtidige politik? …. Under indtryk af krigen i Ukraine og som en del af Europas og USA’s øgede oprustning?
Det er Danmarks regering og Folketing, der skal bestemme, hvilke militære operationer der skal udgå fra dansk territorium, og Danmark har hidtil sagt nej til atomvåben inden for landets grænser.
Men i andre lande, hvor USA har baser, er der placeret atomvåben. Værtslandene kan og må ikke kontrollere USA’s bevæbning eller operationer på eller ud fra deres baser, selvom landene, for eksempel Japan, klart og udtrykkeligt er imod atomvåben på deres territorium.
Hvis amerikanerne fra baser i Danmark angriber eller truer Rusland i egen interesse, så er det ikke USA, men Danmark, der risikerer ødelæggelse. USA taber ikke noget, men tjener milliarder af dollars på en krig i Europa.
Danmark og Europa skal leve med Rusland som nabo. Det er absolut i vores sikkerhedspolitiske interesse, at det kan ske fredeligt.
Kom og vær med i Fredscaféen! Det er onsdag den 24. maj klokken 16-17:45 i Kulturhuset Toldkammeret, lige ved Helsingør Station.
Arrangører: Fredsinitiativet Helsingør i samarbejde med Kulturhuset Toldkammeret.
Bestil gratis billet på KUTO.dk
Fællesspisning efter Fredscaféen kan bestilles her:
https://kuto.dk/toldkammeret/#faellesspisning
Se opslag og følg FredsinitiativetDK her:
https://www.facebook.com/FredsinitiativetDK
og følg Fredsinitiativet i Helsingør her:
https://www.facebook.com/groups/1228392947903598
Her har du “Opvarmning” til onsdagens Fredscafé: Video fra Baseturnéen + Bitte Vatvedts oplæg på skrift.
Det er Carsten Andersen fra Århus Mod Krig og Terror, der lægger op til debatten på onsdag… Og USA-baserne rejser en masse spørgsmål og dilemmaer omkring Danmarks sikkerhed og suverænitet, der lige nu er helt skjult for offentligheden.
Det blev for alvor klart, da den norske fredsaktivist, Bitte Vatvedt var på Base-turné i Danmark i starten af marts.
Så hvis du har brug for at “varme op” til Fredscaféen, så se her:
Video med 2 stærke oplæg, først af den norske fredsaktivist, Bitte Vatvedt, og derefter af Tove Jensen fra Demos, som har gravet i perspektiverne omkring USA-baser i Danmark.
De 2 oplæg blev optaget d. 2. marts i København, og kan ses her:
Bittes oplæg starter 19 minutter inde i videoen, og det varer 44 minutter.
Toves oplæg starter 1 time og 20 minutter inde i videoen og varer 22 minutter.
Bittes skriftlige oplæg ligger på “Aksjon mot Baseaftaler med USA”s hjemmeside:
https://mot-baseavtale.blogspot.com/
DET BLIR DEJLIGT AT SE DIG til Fredscafé & debat på onsdag 😉 … også selvom du har valgt at gemme videoen til en regnvejrsdag!
Arr.: Fredsinitiativet i Helsingør i samarbejde med Kulturhus Toldkammeret
https://www.facebook.com/groups/1228392947903598
Sted
Havnepladsen 1
3000 Helsingør