GLOSTRUP: Vi klapper forhandlerne ind!
På lørdag er Blik- og Rørarbejderforbundets forhandlingsudvalg indkaldt til forhandlingerne om den nye VVS-overenskomst.
Det bliver nogle hårde og lange forhandlinger, så Aktionsgruppen har taget initiativ til at “klappe forhandlerne ind”.
Det bakker vi op om i fagforeningen og opfordrer alle til at deltage.
Så tag konen, kæresten, ungerne og kollegaen under armen og kom forbi TEKNIQ/Arbejdsgiverne klokken 13 på Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup.
Der vil være pølsevogn, talere og andet hurlumhej.
