FREDERIKSHAVN: Støt de strejkende fysioterapeuter
Støt de strejkende fysioterapeuter – kom til demonstration!
Benefit Nord nægter at tage ansvar for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for deres ansatte fysioterapeuter. Derfor har fysioterapeuterne været nødt til at gå i strejke – og de har brug for, at vi står sammen med dem.
Fredag den 3. oktober klokken 13-15, Benefit Nord, Knivholtvej 2B, Frederikshavn.
Alle har ret til en overenskomst og fair arbejdsvilkår. Når en arbejdsgiver siger nej til overenskomst, siger de samtidig nej til tryghed, ordnede forhold og respekt for arbejdstagerne.
Derfor inviterer vi hele lokalområdet, kolleger, venner og familie til at deltage i demonstrationen. Tag gerne faner, bannere eller skilte med – jo mere synlige vi er, desto stærkere står budskabet!
Programmet byder blandt andet på taler fra:
Signe Lærke Børsting, formand for Fysioterapeuternes Fagforening.
Jesper Ettrup Rasmussen, formand for FH Nordjylland.
June Menne, byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune.
John Nielsen, forbundsformand i Serviceforbundet.
Der vil være kaffe og kage til alle fremmødte.
Kom og vis din støtte – sammen sender vi et klart signal: Ordentlige arbejdsvilkår er en rettighed, ikke en mulighed!
