KØBENHAVN: Færre lister – flere løsninger! #AfskafGhettolisten
Kom til debataften om alternativer til ghettolisten hos MS i København!
I starten af december hvert år udkommer ghettolisten, der er tænkt til at hjælpe socialt udsatte boligområder. Listen løser dog langtfra problemet. Om noget er den med til at skabe flere ved at diskriminere og stigmatisere bestemte befolkningsgrupper og boligområder.
I Mellemfolkeligt Samvirke ønsker vi at facilitere en samtale om alternative og mere beboerinddragende løsninger på boligsociale problematikker, og derfor giver vi mikrofonen til unge, der selv har deres hverdag og gang i de såkaldte ghettoer.
På aftenen vil de unge derfor indtage scenen og komme med deres bekymringer og ønsker fra udsatte boligområder omkring København, Aarhus og Esbjerg.
Herefter vil der være en paneldebat med erfaringsudveksling fra centrale aktører på området, blandt andre Samira Nawa, der er medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Halime Oguz, der er medlem af Folketinget for SF, og Gunvor Christensen, som forsker i effekten af boligsociale indsatser hos VIVE.
I paneldebatten zoomer vi ind på, hvordan man bedst kan løfte de udsatte boligområder med inddragelse af de berørte beboere, og hvilke indsatser der giver de bedste resultater.
Program:
– Velkomst og uddeling af muleposer med “Færre lister – flere løsninger”-anbefalinger
– Unges ønsker for deres boligområder
– Pause med mindre retter mad
– Præsentation af Mellemfolkeligt Samvirkes anbefalinger
– Paneldebat og erfaringsudveksling med centrale aktører (mulighed for spørgsmål fra salen)
– Tak for i dag og mulighed for networking
Event på Facebook
