Danmarks Overshoot Day
Kom med til demonstration på Strøget i København onsdag den 19. marts, hvor det er Danmarks Overshoot Day!
Det betyder, at vi allerede på denne tidlige forårsdag har brugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år. På trods af de pæne ord vi igen og igen hører om Danmark som et grønt foregangsland, så hører vi altså stadig til blandt de lande i verden, som forbruger flest af vores fælles ressourcer. Se de forskellige landes datoer her.
Vi markerer dagen ved at demonstrere imod forbrugersamfundets ekstreme overforbrug – og vi vil meget gerne have dig med! Hvilket sted er mere passende end Strøget, hvis smukke gader nu domineres af de samme hyperkapitalistiske kæder, man kan finde i enhver anden europæisk storby?
Vi mødes ved Storkespringvandet i København onsdag den 19. marts klokken 15:30.
Skriv til Emil Brix på mail emil@noah.dk, hvis du ønsker at deltage.
Vel mødt!
NOAH.