AARHUS: Trivselsalliancen for børn og unge
I 2022 blev foreningen Trivselsalliancen for Børn og Unge stiftet af en gruppe forældre og bedsteforældre til børn i mistrivsel.
Mistrivslen blandt børn og unge er desværre stigende. Mange børn har det for dårligt til det kommunale hjælpesystem – men er ikke syge nok til, at psykiatrien tager over. Det betyder, at børnene sidder hjemme – ofte i mange år – uden mulighed for hjælp. Det ødelægger liv for børn og familier.
Annemette Digmann, forperson for Trivselsalliancen, vil fortælle om, hvad der sker, når børn og forældre tager sagen i egen hånd og bliver aktivister.