AARHUS: Se dokumentarfilmen Tomorrow’s Freedom
Film: Tomorrow’s Freedom.
Tomorrow’s Freedom portrætterer “Palæstinas Nelson Mandela”, den fængslede Marwan Barghouti.
Ved hver filmvisning bliver der holdt oplæg af en person med stort kendskab til Palæstina. Ved denne visning taler advokat og ekspert i menneskerettigheder Asmahan Bushnaq, der før har været i Aarhus og holdt oplæg om det daglige liv på Vestbredden.
Gratis entré.
Onsdag den 9. oktober klokken 19:00 i Studenterhus Aarhus.
Den årlige Palæstina Film Festival i Øst for Paradis i Aarhus har fået en tvilling: PAL:DOK – Palæstina Dokumentar Film Festival – med nye og meget aktuelle film fra og om Palæstina, hvor mennesket og det daglige drama er i fokus. Flere af filmene er prisbelønnede ved internationale filmfestivaler. Hele ni steder i Aarhus vil der i løbet af 14 dage (fra den 27. september) blive vist dokumentarfilm fra og om Palæstina med deltagelse af internationale gæster.
Arrangør: Palæstina Film Festival i samarbejde med de ni steder, hvor filmene vises.
PAL:DOK støttes økonomisk af Det Danske Filminstitut og Aarhus Kommune.