AARHUS: Hvordan Kina rev 100 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom
I 1978 var Kina det 11. fattigste land i verden. 80 procent af befolkningen levede under den officielle fattigdomsgrænse. Den reform- og åbningsproces, der blev startet samme år, løftede i de følgende årtier over 700 millioner mennesker ud af fattigdommen og gav dem et liv i moderat velstand.
Omkring 100 millioner kinesere levede dog stadig i dybeste armod, for det meste i fjerne bjergegne. Fra 2013 indledte Kina en omfattende kampagne for at give disse mennesker et bedre og værdigt liv. I slutningen af 2020, midt under covidepidemien, kunne præsident Xi Jinping meddele, at målet var nået, og at det var lykkedes de sidste landsbyer at afskaffe den ekstreme fattigdom.
Sven Tarp, professor på Aarhus Universitet og Guangdong Universitet for Udenlandske Studier, vil fortælle om Kinas historiske kamp mod fattigdom, som fortjener at blive kendt af langt flere mennesker.
Café Oskar har åbent fra klokken 14. Salg af mad fra klokken 17.
