AARHUS: Grundlovsdag i Riis Skov
Kære alle
I inviteres hermed til grundlovsdag på lørdag 5. juni klokken 13 til cirka 15.
Endelig kan vi mødes og lave EU-modstand sammen, men corona sætter rammerne. Derfor vil der ikke være salg af kage og kaffe/the, som vi plejer.
I opfordres i stedet til at pakke en frokostkurv, tage et tæppe med og komme og nyde dagen.
Forsamlingsloftet hedder udendørs 100 mennesker, og vi sørger for at holde god afstand, så vi kan synge et par sange.
Der vil være salg af nyt og flot merchandise og udlevering af materialer, som man kan tage med hjem og dele ud.
Taler bliver undertegnede, Jakob Lindblom, som på vegne af komiteen holder en tale. Vi arbejder på en taler mere.
Stedet er som altid Tumlepladsen i Riis Skov (indgang ved ishuset eller overfor vandrehjemmets parkeringsplads.)
Vi glæder os til at se jer!
Venlig hilsen
Jakob Lindblom, formand, Folkebevægelsen mod EU i Aarhus.