KØBENHAVN/AARHUS/ODENSE: Fælles sag på tværs af fag!
Kalder alle ansatte indenfor den offentlige velfærd – jer der er bekymrede for vores allesammens velfærdssystem!
Vi er en flok pædagoger, sosu’er, sygeplejersker og lærere, der har samlet os og er enige om, at vi er bekymrede for, at hver gang vi råber højt og nedlægger arbejdet, så laver regeringen et indgreb over for os, og vi har derfor ingen mulighed for at blive hørt. Det vil vi ikke længere finde os i!
Det er hverdag i vore fag med udbrændthed, mangel på uddannet personale, stress og folk, der flygter fra fagene. Dette skal tages alvorligt, så alle borgere kan få den hjælp, pasning eller skolegang, de i fremtiden har brug for.
Derfor er det nu tid til at vise, at vi står sammen på tværs af fag! Vores velfærdssamfund bløder!
Er du enig i, at kommuner, regioner og regeringen nu skal begynde at lytte og tage os alvorligt
Så mød op til denne landsdækkende demonstration i Aarhus, Odense og København den 24. september klokken 16:00-18:00.
SAMME SAG – PÅ TVÆRS AF FAG:
- Bedre løn- og arbejdsvilkår til ALLE velfærdsarbejdere!
- Flere ressourcer til vores fælles velfærd NU!
Talere ved demonstrationen:
Sygeplejerske: Vibeke Kline Lange Frost
Sosu: Kirsten Trine Larsen
Lærer: Karna Larsen
Strejkestøttekomiteen Frederikssund: Kristian kaa
Pædagogisk medarbejde: Nina Boeslund Nielsen og Danielle Mercier.
Musik ved Fri Galakse med Lizette Lassen og Mikkel Toft.
Blandt talerne i Odense er sygeplejerske Rikke Boje Witt samt oplæsning af hilsen fra Gert Stenholt Madsen, stressramt SOSU-hjælper.