AALBORG: Vestsahara og Danmarks rolle
FN-forbundet og UNYA (UN Youth Association) afholder en engelsksproget konference med fokus på konflikten i Vestsahara, og hvad Danmark bør og kan gøre som nyvalgt medlem af FN’s Sikkerhedsråd.
Krigen i Ukraine og Gaza fylder meget i medierne, men desværre er der også behov for at løse nogle af de konflikter, som har bundet folk i flygtningelejre og i besatte områder gennem årtier.
Har Danmark en mulighed for at gøre en positiv forskel i Sikkerhedsrådet, som ellers domineres af de fem permanente medlemmer USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig?
Konferencen har som mål, at deltagerne får et bedre indblik i konflikten i Vestsahara og de mange dilemmaer, som landene står overfor. Oftest er det et valg mellem international ret og nationale særinteresser.
Hvad skal konferencens anbefaling være til Udenrigsministeriet og de danske politikere?
Deltagelse er gratis. Det er muligt også at deltage online.
Tilmelding før 24. marts klokken 12.