I januar 2023 fik det israelske våbenfirma Elbit Systems en kontrakt på raketkastere og kanoner til den danske hær.
Hele forløbet om beslutningen var fyldt med fejl, fortielser, fordrejninger og vildledende samt forkerte oplysninger, først og fremmest overfor medlemmer af Forsvarsudvalget, der gav den endelige godkendelse. Det førte i første omgang til en intern redegørelse fra Forsvarets Materiel -og Indkøbsstyrelse (FMI) i august 2023.
Da redegørelsen fra FMI også var mangelfuld og fejlagtig, nedsatte et politisk flertal en advokatundersøgelse af forløbet. Undersøgelsen udkom den 12. november 2024, efter to gange at være udsat. Den offentligt tilgængelige sammenfatning af denne undersøgelse udtrykker kritik af en række forhold i både FMI og Forsvarsministeriet.
Kritikken går på forkerte oplysninger om, at andre firmaer var blevet spurgt, forkerte oplysninger på leveringstid, og kritik af at FMI ikke oplyser udvalget om et forlig med Elbit Systems i en eksisterende retssag, netop som kontrakten bliver indgået.
Spørgsmål uden mulighed for svar
Kommissoriet for advokatundersøgelsen kræver – formelt set – en række svar på, hvorfor de kritisable beslutninger træffes. Men advokaterne har kun fået adgang til skriftlige kilder. De har ikke haft mulighed for at stille uddybende eller supplerende spørgsmål, eller gennemføre mundtlige interviews.
Det fører til en række forbehold, såsom dette:
“Undersøgelsen er i sammenhængen blev spurgt, ”hvorfor markedsafdækningen blev tilrettelagt på en sådan måde, at ikke alle potentielle leverandører blev kontaktet, herunder om der indgik usaglige hensyn ved tilrettelæggelsen af markedsafdækningen”, og ”hvorfor forsvarsforligskredsen ikke blev orienteret korrekt om markedsafdækningens omfang.
Undersøgelsen er begrænset til skriftligt materiale, som er blevet delt med undersøgelsen, og det er ikke muligt ud fra dette materiale at danne sig en opfattelse af de nævnte spørgsmål. En vurdering ville efter undersøgelsens opfattelse forudsætte bidrag fra involverede personer i form af interviews eller lignende. Undersøgelsen afstår følgelig fra at foretage vurderinger af de nævnte spørgsmål.”
Løgn om hurtig levering
Da kontrakten i sin tid blev offentliggjort, medførte det kritik. To partier i Forsvarsforligskredsen – SF og Radikale Venstre – gav tilbage i 2015 et nej til en tilsvarende handel med Elbit, fordi Israel ikke overholder international ret. Kontrakten gik i stedet til franske NEXTER, hvilket siden fik Elbit til at sagsøge den danske stat.
Men i januar 2023, efter at regeringen havde foræret de franske kanoner til Ukraine, stemte de to partier for købet. Det afgørende argument var, at Elbit Systems var det eneste firma, der kunne levere våbnene hurtigt. Advokaterne dokumenterer i undersøgelsen, hvordan Forsvarsudvalget fik den besked på et falsk grundlag.
Spørgsmål nummer seks i kommissoriet lyder derfor:
”Undersøgelse af, om FKO (Forsvarskommandoen, red.) og FMI i januar 2023 vidste eller burde have vidst, at ildstøttesystemerne først ville blive fuldt operative et år senere end oplyst over for Forsvarsministerietsdepartement og forligskredsen. I givet fald skal det undersøges, hvorfor dette ikke indgik i grundlaget for den beslutning, der blev truffet politisk i januar 2023.”
Igen understreger advokaterne, at “Undersøgelsen er begrænset til skriftligt materiale, som er blevet delt med undersøgelsen, og undersøgelsen har ikke modtaget præcise oplysninger om baggrunden for forsinkelsen og elementerne heri[…] Følgelig har undersøgelsen heller ikke foretaget en vurdering af, “hvorfor dette ikke indgik i grundlaget for den beslutning, der blev truffet politisk i januar 2023″”.
Retssag mod ministeren afvist
De mange løgne og vildledende forklaringer fik i august 2023 en gruppe aktivister i kampagnen SVAI, “Stop Våbenhandel med Apartheid-Israel”, til at politianmelde den ansvarlige forsvarsminister for brud på ministeransvarlighedsloven.
Specialanklager ved Københavns Politi, Line Steffensen, afviser i februar 2024 at rejse tiltale mod ministeren.
“Jeg har ved min afgørelse lagt vægt på, at politiet ikke har kompetence til at gennemføre undersøgelser af sager om overtrædelse af ministeransvarlighedsloven[…] Det skal samtidig bemærkes, at jeg ikke herved har taget stilling til, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven”, meddeler hun SVAI den 5. februar. Arbejderen har set det skriftlige svar.
Line Steffensen redegør for, hvordan en siddende minister kun kan stilles til ansvar gennem en Rigsretssag. Men advokatundersøgelsen – med dens manglende mulighed for at svare på de stillede spørgsmål – kom netop, fordi Folketing og regering ikke ønskede en Rigsretssag.
Ingen stiller det afgørende spørgsmål
De israelske kanoner fra Elbit Systems er fortsat forsinkede, mens raketkasterne er leveret – dog uden ammunition. Der er stadig en horisont på om mod to år, før de er brugbare for hæren.
Tilbage står, at to centrale spørgsmål i hele sagen hverken er rejst i advokatundersøgelsen, eller besvaret.
Nemlig: Hvorfor kan Elbit Systems få en kontrakt på våben, når de har sæde i en besættelsesmagt som Israel?
FMI skal redegøre for, at kontrakter er ansvarlige gennem en såkaldt CSR-redegørelse. CSR står for “Corporate Social Responsibility” (Virksomhedens Sociale Ansvar), og er et krav ifølge FN’s våbenhandelstraktat.
I praksis bestod den danske udgave af CSR-undersøgelsen af Elbit Systems af en række mails, hvor Elbit skulle svare på tre ting. Om de havde fået bøder for at forurene, om de havde tvangsarbejdere, eller om de havde børnearbejdere. Det fremgår af ministeriets første redegørelse fra august 2023. En redegørelse med så mange mangler, at det fører til advokatundersøgelsen.
Nye samtaler på vej
Et andet centralt spørgsmål i sagen omhandler, hvorfor man i første omgang overhovedet har haft interesse i at haste en kontrakt med israelske Elbit Systems igennem. Advokatundersøgelsen undersøger kun det spørgsmål perifert.
Nuværende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, tager en enkelt anbefaling fra advokaterne op. Elbit Systems indgik et forlig med FMI, hvor firmaet havde anlagt erstatningskrav, efter at de ikke fik den første kontrakt tilbage i 2015. I første omgang blev sagen afvist, men Elbit ankede. Der blev indgået forlig i ankesagen den 9. januar.
På det tidspunkt var flere personer fra FMI på besøg hos Elbit i Israel, og den nye kontrakt blev indgået den 10. januar. Advokaterne “formoder” i deres undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem forlig og den nye kontrakt, men mangler beviser, da de ikke har kunnet gennemføre interviews.
– På den baggrund har jeg besluttet at følge anbefalingen om, at spørgsmålet om sammenhængen mellem forliget og kontraktindgåelserne skal belyses yderligere gennem samtaler med et antal personer. Når de samtaler er afholdt, vil der blive foretaget en vurdering af, om sagen giver anledning til ansættelsesretlige konsekvenser, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en kommentar på ministeriets hjemmeside.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
