Angrebet af bosættere
Inden for de seneste uger er der kommet flere udspil fra EU om den militære oprustning i Unionen.
Senest torsdag den 19. marts kom EU-kommissionens hvidbog “For det europæiske forsvarsberedskab 2030“.
Den blev fulgt op af et topmøde dagen efter. Her blev det besluttet, at kommissionen inden for 14 dage skal komme med en konkret plan for, hvordan hvidbogens ideer skal rulles ud.
I hvidbogen er der forslag til konkrete initiativer til fælles oprustning i EU. Det er blandt andet nye artillerisystemer og luft- og missilforsvar.
EU’s hvidbog “Det europæiske forsvarsberedskab 2030” opremser syv områder, hvor der skal investeres i oprustning:
Luft- og missilforsvar
Avancerede artillerisystemer
Strategiske lagre af ammunition og missiler
Droner og antidronesystemer
Militær mobilitet med et netværk for transport af tropper og materiel
Avancerede militærteknologier, blandt andet inden for kunstig intelligens og cyberkrigsførelse
Strategisk og kritisk infrastruktur med støttefunktioner som maritim overvågning og grænsebeskyttelse
Hvidbogen slår fast, at det er de enkelte lande, som skal opruste. Kun en lille del skal EU selv stå for.
Det er planen, at EU og de enkelte lande har opbygget deres militær inden for de næste fem år.
Indledningen i hvidbogen beskriver EU’s verdensbillede. Det er en fortælling om et EU, der er presset internationalt. Et billede der tidligere er beskrevet i Draghirapporten fra efteråret og EU’s Konkurrenceevnekompas, som kom i slutningen af januar.
I dets verdensbillede ser Unionen sig presset: Ifølge EU er der i verden en række autokratier, som presser EU på forskellige måder, blandt andet på teknologi. Disse lande udfordrer EU’s ideer om en “regelbaseret verdensorden”.
Det er i første omgang Rusland, men også Kina. Og de to landes samarbejde med Nordkorea og Iran. Ligeledes konstateres det, at USA er ved at vende Europa ryggen og overlade sig til sig selv over for de tænkte trusler.
“I en tid, hvor truslerne spredes, og den systemiske konkurrence øges, må Europa være strategisk i sit svar. Det kræver, at vi udnytter EU’s styrker, men også at vi tager fat på områder med komparative svagheder, som for eksempel vores evne til at udstikke en klar central kurs. Ellers vil Europa være mindre i stand til at beslutte vores egen fremtid og i stigende grad blive skubbet rundt af store økonomiske, teknologiske og militære blokke, der forsøger at få en fordel i forhold til os”, beskriver EU-kommissionen situationen.
EU vil være en stormagt
Unionens svar er reelt opbygning af en stormagt med genopbygningen af industriproduktion samt at få en førerrolle i den teknologiske konkurrence og massiv oprustning.
Det er reelt baggrunden for Unionens planer for genoprustning og Kommissionens udspil de seneste måneder.
Kommissionens førsteprioritet er støtten til Ukraine i krigen mod Rusland. Der skrives i hvidbogen, at “udfaldet af den krig vil være en afgørende faktor for vores fælles fremtid i de kommende årtier”.
Formålet med hvidbogen er helt klart at opbygge en militærunion. Den er godt på vej, uden at der har været den store offentlige opmærksomhed om det.
I scenariet beskrives det, at “på kort sigt afgøres Europas fremtid af kampen i Ukraine”.
På topmødet den 20. marts blev det besluttet at fortsætte og intensivere støtten til Ukraine. Umiddelbart var der ingen støtte til den fredsproces i Ukraine, som reelt er i gang.
På mellemlang sigt beskriver hvidbogen, at det er planen, at Unionen kan matche militærmagterne rundt om i verden.
Hvidbogen beskriver, hvordan “… resten af verden er involveret i et kapløb mod militær modernisering og teknologisk og økonomisk overlegenhed. Dette kapløb intensiveres, og Europa har endnu ikke udformet et fuldt ud sammenhængende svar, der kan imødegå alvoren i det nuværende øjeblik”.
En af hovedhjørnestenene er opbygning af en europæisk våbenindustri, særlig i konkurrence til industrien i USA, som hidtil har leveret store dele af de våben, som EU-landene har købt.
Lån og private investeringer skal finansiere oprustning
Opbygningen af den europæiske våbenindustrien skal ske gennem direkte økonomiske støtte, en langsigtet plan for landenes indkøb af våben og fælles indkøb af våben i EU.
Hvidbogen peger også på en plan for finansieringen af medlemslandenes oprustning. Finansieringen skal blandt andet ske via optagelse af fælles lån og private investeringer fra eksempelvis pensionsfonde.
I udspillet “ReArm Europe” kommer EU med en række forslag til, hvordan den militære oprustning kan finansieres:
- EU-landene får mulighed for at bryde budgetreglerne, hvis midlerne bruges på forsvar. Reglerne begrænser normalt underskud til 3 procent af BNP og gæld til 60 procent af BNP
- EU-landene får lov til at bruge EU’s strukturmidler til forsvarsrelaterede indkøb, selvom de normalt er tiltænkt økonomisk og social udligning mellem regionerne
- EU-Kommissionen foreslår et nyt låneinstrument på op til 150 milliarder euro for at finansiere fælles forsvarsindkøb
- Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal øge sin støtte til forsvarsindustrien ved at lempe sine låneprincipper
- Der satses på fælles europæiske investeringer i luft- og missilforsvar, droner, cyber- og avancerede våbensystemer. EU vil styrke sin forsvarsindustri ved at samle efterspørgslen og fremme fælles indkøb
Planen er blevet uddybet af kommissionsformand Ursula von der Leyen den 6. marts og godkendt på et efterfølgende topmøde under navnet “ReArm Europe”.
Planen fik endnu engang støtte fra topmødet den 20. marts. Her peges blandt andet på brug af midler fra EU’s strukturfonde til militære formål.
Når vi ser på hvidbogen, så er det interessant at se på forhistorien. Kommissionen har tidligere sagt, at hvidbogen skulle omhandle opbygningen af en egentlig militær union i EU.
Det er på baggrund af Ursula von der Leyens tale i Parlamentet i juni 2024, hvor hun sagde, at “vores arbejde i de næste fem år vil være fokuseret på at opbygge en ægte europæisk forsvarsunion”.
Titlen eller indledningen i hvidbogen nævner ikke denne militære union. Men den er på ingen måde glemt eller udeladt.
Til sidst i hvidbogen bliver det slået fast at: “Europa skal træffe modige valg og opbygge en forsvarsunion gennem enhed og styrke. Det skylder vi vores NATO-allierede, Ukraine og først og fremmest os selv, de europæiske borgere og de værdier, vi står for. EU og dets medlemsstater må tage denne historiske udfordring op”.
Sprækker i enigheden
Formålet med hvidbogen er altså helt klart at få opbygget en militærunion. Den er godt på vej, uden at der har været den store offentlige opmærksomhed om det.
Umiddelbart fremgår det, at det er et enigt EU, der bakker op om oprustningen og oprustningsplanen. Men det ser ud til, at der er nogle sprækker i enigheden.
For det første er der ikke 100 procent enighed om støtten til Ukraine. Her har Ungarn sagt fra. Men nok så vigtigt er det, at flere lande særlig i Sydeuropa er mindre villige til oprustning.
Det er Spanien og Italien, der har forbehold.
På topmødet blev der ikke konkluderet eller fremlagt en egentlig plan for oprustningen. Kommissionen blev pålagt at komme med en oprustningsplan inden for 14 dage efter topmødet. Nu må vi se, hvad denne plan indeholder, og hvad de enkelte lande siger til den. Kan den påståede enighed holde?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
