Mindretal af modstand
Når man snakker forhøjelse af dagpengesatsen, så får man nemt det indtryk fra regeringen og andre politikere på Christiansborg, at det vil blive enormt dyrt, og at det er dem, der skal finde alle de ekstra penge, som et tiltrængt løft vil koste.
Men sådan forholder det sig slet ikke, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, til Arbejderen:
– Det vil ikke slå bunden ud af statskassen, hvis politikerne beslutter at stoppe den udhuling af dagpengene, som har stået på igennem de seneste 25 år.
For det første glemmer politikerne en vigtig pointe, nemlig at medlemmerne af a-kassen gennem deres kontingent er med til at betale en stor del af dagpengene.
– En del af kontingentet dækker de fulde administrationsudgifter i den enkelte a-kasse, men den største del af kontingentet ryger direkte i statskassen i form af et statsbidrag. Og det er fra statskassen, pengene bliver hævet, når a-kassen udbetaler dagpenge til arbejdsløse medlemmer, forklarer a-kassedirektøren.
Høj medfinansiering
Statsbidraget er for tiden på cirka 4.300 kroner årligt per medlem. Bidragets størrelse er fastsat i loven med en procentdel af den daglige dagpengesats.
– Så hvis dagpengesatsen sættes op med eksempelvis fem procent, så stiger statens indtægt fra medlemmernes bidrag også med fem procent.
Verner Sand Kirk har opstillet et regnestykke, der viser, hvor stor en del af dagpengeudgifterne i 2019, der blev dækket via medlemmernes a-kassekontingent. De samlede dagpengeudbetalinger lød på 16,2 milliarder kroner. Heraf betalte medlemmerne 8,75 milliarder kroner i statsbidrag, hvilket svarer til 54 procent af udgifterne.
– Medregner man beskatningen af dagpengene og fradragsværdien for kontingenter, så var medlemmernes finansiering i 2019 faktisk oppe på cirka 64 procent, fordi beskatning af dagpenge er større end fradragsværdien af kontingenter, forklarer Verner Sand Kirk.
Regnemodel pumper udgifter op
Debatten om udgifterne til et dagpengeløft er blevet aktuel, fordi kravet er blevet rejst bredt i fagbevægelsen, fra a-kasserne og SF og Enhedslisten.
Men det, der for alvor fik Verner Sand Kirk på banen, var det svar, som embedsmænd afleverede til Folketingets Beskæftigelsesudvalg i februar i år. Enhedslistens medlem, Jette Gottlieb, havde spurgt, hvad det ville koste at hæve dagpengesatsen til 23.000 kroner om måneden.
Der er intet seriøst belæg for at tage postulerede effekter som dovenskab og lavere arbejdsudbud med i regnestykket over udgiften til højere dagpengesatser
Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser
– Svaret var helt på månen, siger Sand Kirk og kommer nu ind på en anden væsentlig grund til, at han har svært ved at tage beregninger fra Finansministeriet alvorligt.
De gør nemlig brug af såkaldte ‘dynamiske effekter’ eller ‘negative arbejdsudbudseffekter’ – regnemodeller som er blevet brugt siden Bjarne Corydons (S) tid som finansminister.
– Det betyder, at man ganger de faktiske udgifter med typisk fire eller fem, nogle gange mere, og så bliver det jo pludselig nogle helt andre tal og ganske dyrt. Og det er de tal, regeringen bruger, når de argumenterer med, at der ikke er råd til at forbedre vilkårene for eksempelvis de arbejdsløse.
Hvordan det fungerer i praksis ses ved at kigge på svaret på ovennævnte spørgsmål fra Jette Gottlieb.
– De nåede frem til en umiddelbar udgift på 1,6 milliarder kroner, men fordi de brugte antagelsen om, at selv en mindre forbedring af ydelserne resulterer i udbredt kollektiv dovenskab, så nåede de frem til en endelig udgift på 7,11 milliarder kroner
Konsekvens af misvisende udregning
At regnemetoden er misvisende har Verner Sand Kirk flere eksempler på. Et af dem er fra 2013, hvor dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år. Finansministeriet havde beregnet, at kun nogle få tusinde ville miste dagpengeretten.
– De antog, at udsigten til at miste dagpengene ville få de arbejdsløse til at blive mindre kræsne, lette sig fra sofaen og finde et arbejde. I Danske A-kasser regnede vi også på det. Vi nåede frem til, at mindst 25-30.000 personer ville ryge ud, og virkeligheden blev, at 37.500 mistede dagpengeretten alene i 2013, siger Verner Sand Kirk og fortsætter:
– Så det er altså kun dyrt at forhøje dagpengesatsen, hvis man som Finansministeriet indregner de her såkaldte dynamiske effekter. Men der er intet seriøst belæg for at tage postulerede effekter som dovenskab og lavere arbejdsudbud med i regnestykket over udgiften til højere dagpengesatser – snarere tværtimod.
Anerkender ikke ‘doveneffekt’
Uafhængigt af Verner Sand Kirks beregninger har 15 lokale 3F-afdelinger nu også rejst et krav om at hæve dagpengene. I sidste uge sendte de et åbent brev til medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg herom.
Heller ikke 3F-afdelingerne anerkender ‘doveneffekten’.
– Vi tror ikke på, at folk lader være med at tage arbejde, fordi dagpengebeløbet stiger. Det er ikke vores erfaringer, siger John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 3F København – en af forbundets største – og blandt initiativtagerne til brevet.
Også 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus har sat sit navn på brevet. Klaus Jensen er leder af afdelingens a-kasse. Han har arbejdet i a-kassesystemet i mange år, også da dagpengereglerne var langt mere lukrative end i dag.
– For år tilbage var dagpengeperioden på syv år. Nu er den på to år. Dagpengene var meget mere værd end i dag, og der var en sober dækning på i gennemsnit omkring 60-70 procent. Tidligere talte støttet arbejde også med som arbejdstimer, og man kunne genoptjene retten til dagpenge. Selv med de regler havde vi ingen problemer med at sætte folk i arbejde, siger Klaus Jensen til Arbejderen.
Et utrygt dagpengesystem
A-kasselederen mener derfor ikke, der er belæg for at sige, at folk bliver mere dovne, når man hæver dagpengene. Og heller ikke at arbejdsløse er mere dovne i dag end tidligere.
Klaus Jensen uddyber:
– Dagpengesystemet er igennem 25 år blevet systematisk forringet, og det er langt mere utrygt og meget dyrere at miste sit job i dag end tidligere. Derfor hører det ingen steder hjemme at bruge en regnemodel, hvor man ganger udgifterne med fem, som Corydon gjorde, og som regnedrengene gør i dag. Udgifterne pumpes op og giver et fuldstændig misvisende indtryk af, hvad det vil koste at gøre dagpengesystemet mere trygt igen.
I det åbne brev foreslår 3F-afdelingerne, at den månedlige dagpengesats hæves med 4.103 kroner, svarende til det beløb, som dagpengekompensationen er faldet med i perioden fra 1994 til 2020. Stigningen vil bringe højeste dagpengesats op på 23.425 kroner om måneden før skat.
Dagpengeudspil fra FH
Samme beløb nævner Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i det forslag til en bedre dagpengeforsikring, som de kom med i sidste måned. FH vil stoppe udhulingen af dagpengene ved at lade reguleringen af dagpengene følge lønudviklingen og indføre et dagpengetillæg på mellem 2.000 og 4.000 kroner i tre måneder. For at blive berettiget til tillægget kræver det mellem to og fire års medlemskab af en a-kasse, og at man har været i arbejde i mindst to ud af de seneste tre år.
Ifølge FH’s beregninger indebærer forslaget en ‘umiddelbar merudgift’ på 400 millioner kroner efter skat. Sammen med en ‘merudgift inklusiv adfærd’ løber FH’s dagpengeforslag op i en samlet udgift på 2,2 milliarder kroner.
– Det gode ved det er, at FH mener, at man kan bruge 2,2 milliarder kroner på at hæve dagpengene. Det må de have vurderet, at politikerne vil være med til, siger Klaus Jensen:
– Jeg forstår ikke, at man bliver ved med at bruge en regnemodel, hvor man anvender den her adfærdsudgift, som vi kalder for en doveneffekt. Men måske der sidder nogle i regering og Folketing samt i embedsmandsværket, som ikke mener, at dagpengene skal hæves, og derfor er det belejligt med en regnemodel, der i den grad gør et bedre dagpengesystem helt vildt dyrt.
Finansloven for 2022
FH er selv opmærksom på Finansministeriets regneprincipper, fremgår det af dagpengeudspillet: “FH stiller sig dog kritisk over for Finansministeriets regneprincipper på dagpengeområdet, dels fordi arbejdsudbudseffekterne – herunder især tilgangseffekten – er meget dårligt empirisk belyst, dels fordi Finansministeriet ikke indregner gevinster i form af højere tilslutning til dagpengesystemet, et mere fleksiblet arbejdsmarked med mere.”
Det har FH skrevet mere om i en rapport “Bedre balance og mere åbenhed”.
3F-afdelingerne anerkender forslaget fra FH og støtter, at der sættes en stopper for den udhuling af dagpengene, der er foregået over 25 år, og som betyder, at det beløb, man som arbejdsløs tidligere fik udbetalt på 10 måneder, nu skal række til 12 måneder.
Til gengæld tager de 15 3F-afdelinger afstand fra forslaget om en bonus til særlige grupper af arbejdsløse. De ser det som et opgør med solidaritet i dagpengesystemet, som går ud over de svageste grupper af arbejdsløse.
Både forslaget fra FH og fra 3F-afdelingerne er beregnet som indspark i forhandlingerne om finansloven for 2022, som forventes at inkludere ændringer af dagpengesystemet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
