Advokater og foreninger advarer
Det har været en hektisk tid og begivenhedsrige uger for Københavns Lærerforening (KLF), lærerne og forældrene i Københavns Kommune, efter at Børne- og Ungdomsforvaltningen havde offentliggjort en specialanalyse – “mangfoldige børnefællesskaber”. Analysen indeholdt blandt andet en målsætning om, at 97 procent af eleverne med særlige behov skal inkluderes i folkeskolen.
De københavnske kommunalpolitikere skulle på et møde den 12. juni tage stilling til denne indstilling, men efter et betydeligt pres fra KLF og forældreorganisationer er beslutningen udskudt til den 26. juni.
Inklusion og økonomi
Cirka 6 procent af eleverne i Københavns Kommune går i dag i et specialtilbud. Dette tal ønsker forvaltningen skal halveres. På landsplan drejer det sig om cirka 6,5 procent af eleverne, som går i et specialtilbud. Og når de 6,5 procent koster omkring en fjerdedel af det samlede beløb til at drive folkeskole, er det nærliggende, ud fra en snæver økonomisk betragtning, at begrænse antallet af specialtilbud.
Forestillingen om, at vi efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov, må afvises totalt.
Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening
Tidligere større inklusionstiltag har spillet fallit. Inklusionsloven i 2012, vedtaget med et stort og bredt flertal i Folketinget, havde som mål, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i folkeskolens almindelige klasser. Den omfattede dengang, at 49.000 elever med et pennestrøg gik fra at have behov for specialundervisning til at skulle inkluderes i den almindelige skole.
Det siger nærmest sig selv, at denne “øvelse” på forhånd var dømt til at mislykkes, og i 2016 afskaffede Folketinget inklusionsloven. Inklusionsloven, en ufinansieret folkeskolereform på ryggen af en lærerlockout i 2013 var en for voldsom blanding: “Det er klart, at folkeskolereformen samtidig med inklusionsloven ikke var den bedste cocktail, man kunne forestille sig. Samtidig kan man ikke se bort fra, at der også var et ønske om at spare. Så der var meget modvind i den her periode”, har professor emeritus Niels Egelund udtalt til Altinget.
Skal det sociale eksperiment gentages, spørger lærerne på Blågårds Skole.
Den 11. juni skriver de i et åbent brev til Børne- og Ungeudvalget:
“Hverken inklusionstiltagene i Københavns Kommune under børne- og ungeborgmester Anne Vang i 2011-12 eller skolereformen fra 2014, som var fuld af ord om, hvordan skolen skulle blive bedre for de mest udfordrede elever, kom i mål. Ingen undersøgelser tyder på, at der er kommet noget godt ud af de forsøg. Tværtimod. Nu får vi den følelse, at det sociale eksperiment skal gentages”.
Og videre:
“Når vi ikke tror på forslaget (om at inkludere 97 procent af eleverne med særlige behov), er det dels, fordi vi oplever dagligdagen. Det er måske også, fordi vi lever i to forskellige narrativer? Borgmesteren taler om, at kommunen skal være Danmarksmester. Narrativet er, at det går godt i folkeskolen. Vi oplever snarere, at politikere generelt ikke til bunds har forstået, at det bedste, I kan gøre, er at rydde op efter de skandaløst dårlige beslutninger, der er truffet om skolernes virke og økonomi gennem de sidste godt 10 år.”
Markante behov for at investere i folkeskolen
En helt ny medlemsundersøgelse blandt lærere i Københavns Kommune understøtter lærerne fra Blågårds Skole. Den nye undersøgelse viser, at mere end otte ud af 10 undervisere har elever, som de vurderer burde modtage undervisning i et specialiseret tilbud. Og næsten halvdelen har mere end en elev. Tallene understøttes af, at hele 87 procent af underviserne i den almindelige folkeskole i København har elever, som, de mener, ikke får den særlige støtte, de har brug for. Tendensen afspejler sig i elevernes trivsel: Kun 4 procent af underviserne svarer, at de ikke har elever i deres klasse, som mistrives.
Som reaktion på tallene siger Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening:
“Forestillingen om, at vi efter mange års nedskæringer på almenområdet har en velfungerende folkeskole, der sagtens kan inkludere flere elever med særlige behov, må afvises totalt på baggrund af denne undersøgelse. Næsten alle lærere har elever i deres klasse, som mistrives, og et markant flertal har elever, som ikke får den særlige støtte, de burde have. Folkeskolen har i alt for mange år oplevet færre og færre ressourcer til at løse kerneopgaven: Den helt almindelige undervisning. Nu må der handles politisk for at styrke undervisningen i folkeskolen, så de elever, der har vanskeligheder fagligt eller socialt, igen får muligheder for at trives.”
Vi holder nøje øje med den 26. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
