80-året for Hiroshima og Nagasaki
Der bliver flere og flere atomvåben i verden.
Samtidig er flere og flere atomvåben klargjort og opbevares sammen med missiler og kampfly, så de kan affyres med kort varsel.
Et farligt nyt atomvåbenkapløb er ved at opstå på et tidspunkt, hvor kontrollen med atomvåben er alvorligt svækket, advarer det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.
Næsten samtlige ni atomvåbenstater – USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel – opruster deres atomvåbenarsenaler.
12.241 atomsprænghoveder
Ifølge SIPRI findes der 12.241 atomsprænghoveder i verden i dag. Det er 120 flere sprænghoveder end sidste år.
3912 af atomsprænghovederne er udstationeret sammen med missiler og kampfly, så de hurtigt kan affyres.
Det viser en oversigt over verdens atomvåben i SIPRI’s årsrapport.
Udviklingen vækker bekymring hos det svenske fredsforskningsinstitut.
– Æraen med reduktioner i antallet af atomvåben i verden, som har varet siden afslutningen af Den Kolde Krig, er ved at være slut. I stedet ser vi en klar tendens til voksende atomvåbenarsenaler, skærpet atomretorik og opgivelse af våbenkontrolaftaler, konstaterer Hans M. Kristensen, seniorforsker hos SIPRI’s program for masseødelæggelsesvåben.
Vi ser en klar tendens til voksende atomvåbenarsenaler, skærpet atomretorik og opgivelse af våbenkontrolaftaler.
Hans M. Kristensen, seniorforsker, SIPRI
Verdens atomvåben er først og fremmest koncentreret i Rusland og USA. De to atommagter besidder tilsammen 90 procent af alle atomvåben.
– Hvis ikke der bliver indgået en ny aftale om at begrænse deres lagre, vil antallet af sprænghoveder på strategiske missiler sandsynligvis stige, når den bilaterale 2010-traktat om at reducere antallet af atomvåben, New START, udløber til februar næste år, advarer Hans M. Kristensen.
Han uddyber:
– Det er sandsynligt, at både Ruslands og USA’s udstationeringer af atomvåben vil stige de kommende år. Den russiske stigning vil hovedsageligt ske som følge af moderniseringen af de resterende strategiske styrker for at kunne bære flere sprænghoveder på hvert missil og genopfylde nogle siloer, der tidligere er blevet tømt. Mens USA vil indsætte flere atomsprænghoveder i eksisterende affyringsramper, tomme affyringsramper vil blive genaktiveret, og nye ikke-strategiske atomvåben vil blive føjet til arsenalet.
91,4 milliarder dollar på atomvåben
Atomvåben er dyre at fremstille, forske i, vedligeholde, lagre og producere.
Herudover bliver der også konstant forsket i og produceret i våbensystemer, der kan affyre atomvåben.
I rapporten “Surge: 2023 Global Nuclear Weapons Spending” kortlægger den internationale kampagne mod atomvåben ICAN, hvordan verdens ni atombevæbnede stater i 2023 til sammen brugte svimlende 91,4 milliarder dollar på atomvåben.
Det svarer til 2898 dollars (mere end 20.000 danske kroner) i sekundet.
Ifølge ICAN er atomvåbenmagternes udgifter til atomvåben steget med 10,7 milliarder dollars i 2023 sammenlignet med 2022. USA står for 80 procent af denne stigning.
Faktisk investerede USA i perioden mere i atomvåben end alle de øvrige atommagter tilsammen.
I rapporten kortlægger ICAN 20 våbenfirmaer, der har atomvåbenkontrakter til en samlet værdi af mere end 380 milliarder dollar.
Der er tale om langvarige kontrakter, der løber i 15-20 år og ofte bliver forlænget.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
