Offentlige møder med mere
Radiokanalen 24syv bragte den 30. september et meget rystende program om manglende retssikkerhed på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Det handlede om det forhold, at Ankestyrelsen trods cirka 500.000 klage- og ankesager igennem de seneste 10 år ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang.
Det har folketingsmedlem Torsten Gejl, social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i åbent samråd om i Indenrigs- og Boligudvalget den 27. september.
Ministeren sagde da, at de manglende sanktioner af kommunerne var et succeskriterium. Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over.
Reporterne på 24syv har efterfølgende talt med borgeren Marie og professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS, Niels Åkerstrøm.
Marie fortæller til 24syv om et treårigt forløb, hvor hun som alvorligt psykisk syg ikke fik det botilbud, som psykiatrien havde anbefalet, og som hun havde retskrav på. Konsekvensen var, at hun blev endnu mere syg; så syg, at hun har haft 30 selvmordsforsøg!
Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning.
Niels Åkerstrøm fortæller til 24syv, at kommunerne reelt ikke har råd til at overholde lovgivningen på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Derfor har man en uskrevet aftale om, at lovgivningen formuleres sådan, så den rummer et stort fortolkningsrum – det vil sige, at man bevidst formulerer lovgivningen utydelig og elastisk.
Så overlader man det til kommunerne at fortolke lovgivningen på en måde, der kan komme borgeren til skade. Og så kan borgeren klage til kommunen eller til Ankestyrelsen, og bolden med ansvaret kan skubbes frem og tilbage igen og igen.
Ankestyrelsen har ikke selv muskler til at sanktionere kommuner, for så skulle den selv anvise svar til kommunerne på, hvad de i stedet skal gøre. Det er selvsagt en for stor opgave med i gennemsnit 50.000 ankesager om året. Dens magt består derimod i at være en trussel for kommunerne. Ansvaret og arbejdet uddelegerer den til kommunerne, vurderede Åkerstrøm.
Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning. Og alle ved det!
Det er altså en meget, meget alvorlig konklusion. For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er magtfordrejning, når lovgivningen udformes og forvaltes, så borgerne loves rettigheder, som de samtidig uden saglig begrundelse kan forholdes, og som de end ikke kan opnå via domstolene.
Det er ikke, hvad man forventer af et retssamfund!
Det er endnu mere alvorligt og rystende retsløst, end jeg allerede har vidst igennem de ti år, jeg indtil videre har fulgt og skrevet om social- og beskæftigelsespolitikken og forvaltningen af dem.
Der er brug for en fundamental genoprettelse af retssikkerheden for de syge borgere på disse ressortområder! Hvilke partier ud over Alternativet vil tage ansvar herfor efter folketingsvalget den 1. november?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
