Læserbrev
Resultatet af det største demokratiske eksperiment blev en succes. Indiens flere hundrede millioner vælgere har været ved stemmeurnerne og talt. Hvis man skal opsummere med én sætning, kan man godt sige, at verdens største demokrati har sagt nej til at have et samfund, hvor få har for meget og alt for mange for lidt.
Indiens regerende parti, BJP med lederen Narendra Modi, har ikke leveret varen. Partiet har mistet flertallet og kan nu kun regere ved at samarbejde med koalitionspartierne.
Det magiske tal for at få et politisk mandat i Danmark er 91. I Indien skal man samle 272 mandater for at kunne regere landet. Inderne har ved det overståede valg afgivet deres dom. Stik imod alle meningsmålinger og forventninger har BJP klaret sig dårligere end forventet. Inderne har på den måde sagt nej til en et-parti-dominans, nej til en religiøs-ideologisk dominans, nej til at give alt for meget magt til bare én mand, Modi, som kørte en kampagne, der hed “Modis garanti”.
Flertallet af indere bor stadigvæk i små landsbyer, og de har ikke haft gavn af industrialiseringen eller den form for kapitalisme, som gavnede de rige i storbyerne.
Vælgerne var mere interesserede i ægte demokrati og følte, at Indien skal fokusere mindre på den hinduistiske agenda og blive et inkluderende samfund, hvor der skal være plads til muslimer, kristne og alle andre minoriteter.
Vælgerne i adskillige af de delstater, hvor BJP stod stærkt ved det sidste parlamentsvalg, har ønsket, at partiet skal være mindre topstyret, og at der skal gøres plads til andre kandidater i ledelsen end bare Modi.
Modis æra er slut. Han fik ti år ved magten, hvor han havde flertal i parlamentet, men nu gælder det om at lære at samarbejde med koalitionspartierne og de regionale partier.
Det indiske demokrati kommer til at ligne det danske, fordi flere partier skal samarbejde for at få et flertal.
Det allervigtigste budskab fra det nyligt overståede valgresultat er, at folket i Indien identificerer sig som arbejdere og ønsker at få arbejde. De er ikke imponerede over, at der blev implementeret programmer om gratis mad. Nej, som en anstændig borger vil man have en ordentlig løn og et fast arbejde og ønske, at en økonomisk vækst ikke kun skal gavne “de Crony-kapitalister”, som bare blev rigere og rigere. Uligheden galopperede, og nogle af Indiens allerrigeste blev nogle af verdens rigeste, mens arbejdsløsheden voksede stærkt.
Det skal være muligt for en almindelig lønmodtager, en lille købmand og en arbejder på landet at få enderne til at mødes. Flertallet af indere bor stadigvæk i små landsbyer, og de har ikke haft gavn af industrialiseringen eller den form for kapitalisme, som gavnede de rige i storbyerne. Desuden siger vælgerne, at Indien er et mangfoldigt land. Det er ikke kun et land for hinduer. Paradokset er, at hindu-nationalisterne brugte enormt mange ressourcer på politisk kapital ved at bygge et tempel i Ayodhya, et helligt sted for hinduernes Gud Ram. Men selv i Ayodhya tabte BJP.
Modi og hans koalition har fået 292 mandater. Men alt er i fremtiden afhængigt af, at Modi lærer at give plads til andre. Måske bliver lederne af de to største koalitionspartier en del af kabinettet og inderkredsen. Penge, jobs og ressourcer skal fordeles bedre, og de negligerede landsbysamfund vil kræve flere arbejdspladser og bedre uddannelsesmuligheder.
Modis æra er slut. Indien er i fuld gang med at finde hans afløser. Indien siger nej til, at landet skal bevæge sig mod et et-parti-diktatur.
Hvis Modi ikke kan vise, at han kan samarbejde, give plads til pressefrihed, til åbenhed, bekæmpe korruptionen og mindske uligheden i Indien, er hans dage talte.
Stik mod alle magtelitens forventninger har Indiens arbejderklasse talt. Demokratiet er for vigtigt til at blive overladt til én person. I et sundt demokrati skal så mange som muligt have en stemme. Magten skal deles, rigdomme skal fordeles retfærdigt, og mulighederne skal også gives til de fattige.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
