Virksomheder skal holdes ansvarlige
Vil en ny ældrelov løse problemerne i ældreplejen?
Vil en ældrelov sikre bedre rammer til kommunerne på det økonomiske område og medvirke til, at vi får det nødvendige personale til løsning af de stigende plejeopgaver?
|
Der er på det seneste kommet mange meldinger fra ældreminister Astrid Krag. Det handler for ministeren om at sikre en tryg og værdig ældrepleje, og det skal blandt andet tilvejebringes gennem en ny ældrelov.
Loven skal på den ene side afskaffe bureaukratiet i ældreplejen og samtidig sikre flere varme hænder. Plejepersonalet skal arbejde i teams, så den ældre plejekrævende borger oplever, at det er den samme plejer, der kommer dagligt hos borgeren.
Sagt på en anden måde: Når plejeren går fra borgeren, vil pågældende sige: “Vi ses i morgen”.
Stor mangel på plejepersonale
Når det udlægges på den måde, er der ikke mange, der er uenige i, at det er den rigtige vej frem til en værdig og tryg ældrepleje. Men kan det ske gennem lovgivning?
Frem mod 2030 vil der mangle cirka 40.000 medarbejdere i plejesektoren. Samtidig stiger antallet af ældre, og her taler vi om ældre over 80 år, hvoraf mange vil være plejekrævende.
Efter min opfattelse vil manglen på plejepersonalet være til hinder for, at arbejdet kan tilrettelægges i faste teams. Samtidig vil det skabe stor udfordring i forhold til at sikre en tryg og værdig pleje.
Spørgsmålet er vel, om kommunerne har de rette betingelser for at løse opgaven? Mange analyser peger på, at det er de økonomiske rammer, der er noget galt med.
I sidste ende er det jo kommunerne, der har ansvaret, og hvad vil de gøre for at vende udviklingen, så udfordringerne ikke bliver så store, som de ser ud til at blive, hvis fremskrivningerne holder vand?
De borgerlige ser kun én løsning, det er at privatisere hele “lortet”. De mener ikke, at det kommunale system kan løse opgaven.
Kunne penge til ældreplejen øremærkes?
Spørgsmålet er vel, om kommunerne har de rette betingelser for at løse opgaven? Mange analyser peger på, at det er de økonomiske rammer, der er noget galt med.
Trods flere midler til den kommunale service ser vi, at der stadigvæk spares på ældreområdet. Vil en ældrelov sikre ændringer af den måde, de økonomiske rammer fastlægges på i dag?
Det kunne da være interessant, hvis midler til ældreområdet blev øremærket på en måde, hvor de ikke skulle gennem en politisk prioritering med de øvrige områder, hvor der anvendes penge fra den kommunale serviceramme.
I de senere år har det vist sig, at ældreområdet flere gange har tabt i den prioritering og derved fået besparelser, som har givet en ringere kvalitet i ældreplejen.
Kommunerne skal også gøre mere for at fastholde medarbejdere i plejesektoren gennem et bedre arbejdsmiljø samt øge rekruttering af nye medarbejdere og sikre flere elevpladser. Vil rammerne for udvikling på personalesiden også blive en del af den nye ældrelov?
Der er nok flere spørgsmål, end der er svar.
Behov for ændret holdning
Statsministeren har meldt ud, at kommunerne skal have større frihed til at løse de kommunale opgaver herunder også på ældreområdet.
Her kan kommunerne i samarbejde med de kommunale senior- og ældreråd tilrettelægge en mere målrettet indsats i ældreplejen.
Det er nødvendigt at fastholde et konstant fokus på ældreplejen, så vi ikke igen skal opleve svigt, utryghed og uværdig pleje af vores ældre medborgere. Kan en ældrelov sikre det? Ikke alene, det kræver også en ændret holdning til ældrepleje hos alle politikere, pårørende og ansatte i ældreplejen.
17. februar 2022 | 09:20
