Slipper med billig CO2-afgift og får milliarder retur til teknologiske fix
Udfordringer ved de kommende OK-forhandlinger
Faldende realløn grundet inflation og stigende usikkerhed om de kommende års økonomi er fælles udfordringer på tværs af private og offentlige arbejdsmarkeder. Og det er en fælles opgave at sikre, at regningen for en økonomisk krise ikke skal betales af lønmodtagerne.
|
Selvom der er længe til, at vi for alvor tager hul på forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område i OK24, er der gode grunde til, at vi allerede nu får en grundlæggende analyse og medlemsdebat internt i fagbevægelsen om, hvad der skal prioriteres, og hvad vores hovedkrav skal være. Der tegner sig nemlig nogle rammevilkår i den generelle udvikling i samfundet, som vil gøre de kommende forhandlinger markant anderledes, end hvad vi er vant til. Det gælder både på det private og det offentlige område.
Da vi sidste gang – i foråret 2021 – indgik overenskomstforlig på det offentlige område, skete det efter langvarige forhandlinger i coronapandemiens skygge. Dels var forhandlingerne præget af, at det havde været umuligt at mødes i et fysisk rum på samme måde som normalt. Dels – og ikke mindst – betød pandemien markant usikkerhed om, i hvilket omfang økonomien ville blive præget af de globale nedlukninger i samfundet. Det var en overenskomst i krisens tegn, og vi var derfor undtagelsesvis tilfredse med en aftale, der havde som erklæret mål at sikre reallønnen.
Høj inflation
Som bekendt er dansk økonomi kommet langt bedre gennem coronakrisen end frygtet. Den samlede vækst i 2021 var på 4,1 procent – og Finansministeriet talte direkte om en højkonjunktur. Dertil kommer, at de offentlige budgetter også kom ud med et overskud i 2021 på næsten 60 milliarder kroner. Alt i alt er der stærke argumenter for, at vi som lønmodtagere ikke skal være tilbageholdende også denne gang.
Samtidig er der mørkere skyer i horisonten. I marts måned var forbrugerpriserne steget med 5,4 procent i forhold til året før. Det er den højeste inflation, vi har oplevet i 35 år. Det skyldes både en aktiv finanspolitik under coronapandemien, hvor staten har brugt ressourcer for at holde økonomien kørende. Og det skyldes krigen i Ukraine, som har medført stigende priser, ikke mindst på fødevarer og energiområdet. På bundlinjen betyder det en udhuling af vores realløn, og lønstigninger kan derfor ikke undgå at blive et hovedtema, når overenskomsterne skal fornys. Det er ikke rimeligt, at lønmodtagerne skal betale regningen for en generel usikkerhed i samfundet.
Arbejde i det offentlige skal være attraktivt
Skal vi også i fremtiden kunne rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i det offentlige, er det afgørende, at vi ved overenskomstforhandlingerne kan sikre dem vilkår, der gør arbejdet attraktivt. Vi skal kunne tiltrække unge mennesker til velfærdsuddannelserne, og vi skal efterfølgende skabe rammer for deres arbejde, der gør, at de kan udvikle sig og holde til et helt arbejdsliv. De kommende overenskomstforhandlinger handler derfor ikke kun om løn, men også om et mindre belastende arbejdsmiljø, hvor der er tid og kompetencer til at løfte de vigtige opgaver.
Solidaritet mellem offentlige og private
Der er lagt op til hårde armlægninger, når der skal forhandles overenskomster både på det private område i 2023 og det offentlige i 2024. For mig at se bliver det afgørende, at vi formår at holde sammen i solidaritet på tværs af forskellige faggrupper og på tværs af private og offentlige arbejdsmarkeder. Faldende realløn grundet inflation og stigende usikkerhed om de kommende års økonomi er fælles udfordringer på tværs af faggrupperne. Og det er en fælles opgave at sikre, at regningen for en økonomisk krise ikke skal betales af lønmodtagerne.
01. maj 2022 | 06:00
