160 NGO'er i opråb:
Tusindvis er vågnet op til lavere ydelser og arbejdspligt, mens Danmark holder sommerferie
Lavere ydelser får ikke Fatima, Jamal og Afrah i arbejde. Det gør derimod tillid, relationer og individuelt tilrettelagte forløb.
|
Mens mange danskere i disse dage sætter kursen mod sommerhus, campingplads eller charterferie, er tusindvis af kontanthjælpsmodtagere vågnet op til en ny virkelighed med arbejdspligt og mindstesats.
Fra den 1. juli skal endnu flere borgere nemlig som udgangspunkt aktiveres 37 timer om ugen – for en ydelse på 6789 kroner om måneden. Før skat. Det er mindre end SU og mindre, end man kan leve for.
Vi taler om mennesker, som ofte allerede er i knæ, og som socialrådgivere møder vi dem hver dag.
Det er Fatima, der har været udsat for voldsom social kontrol af sin eksmand.
Det er Jamal, som er truet på livet i sit hjemland på grund af sin politiske aktivisme.
Og det er Afrah, der er slidt ned af mange års ufaglært arbejde og ubehandlede traumer.
Selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Fatima, Jamal og Afrah i arbejde. Det er faktisk det, socialrådgiverne gør deres bedste for at lykkes med.
Lavere ydelser får ikke Fatima, Jamal og Afrah i arbejde
Men det er ikke meningsløs aktivering og lavere ydelser, som får dem i arbejde.
De har i stedet brug for reel hjælp – tilpasset deres virkelighed.
De har brug for traumebehandling, sprogundervisning, støtte i familien, sundhedsydelser, opkvalificering og ordinære timer på en arbejdsplads i lige præcis den kombination, som er den rigtige for dem.
Vi taler om mennesker, som ofte allerede er i knæ, og som socialrådgivere møder vi dem hver dag.
Men i stedet for at bruge vores tid og faglighed på at støtte borgerne, risikerer socialrådgiverne nu at skulle registrere borgernes fremmøde, kontrollere transporttid og føre opsyn med jobsøgning alene for at holde borgerne i gang.
Det giver ikke mening – hverken menneskeligt eller fagligt, for hvis borgerne skal ud i en meningsløs aktivering for en ydelse, de ikke engang kan leve af, skubber vi dem længere væk fra arbejdsmarkedet. Ikke tættere på.
Vejen til job går gennem tillid og relationer
Vejen til et job går derimod gennem tillid, relationer og individuelt tilrettelagte forløb.
Det har man haft succes med i mange kommuner igennem årene.
I kommuner som Herning og Nyborg har man haft succes med at koble sprogundervisning, opkvalificering og løntimer i målrettede forløb, der faktisk får folk i arbejde.
Hvorfor sikrer man ikke, at kommunerne og medarbejderne får rammerne til at gøre meget mere af den slags i stedet for at indføre en arbejdspligt, som er stramt styret fra Christiansborg?
Jeg håber, at politikerne vil bruge sommeren på at blive klogere.
De kan stadig droppe arbejdspligten og mindstesatsen – og i stedet have tillid til, at socialrådgiverne har den faglighed og det kendskab til borgerne, som skal til for at få dem i arbejde.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
09. juli 2025 | 05:54
