Læserbrev
Samfundets største falliterklæring
Jeg har arbejdet i psykiatrien de sidste 25 år. Det er lang tid at være i en branche, der gang på gang bliver udsat for nedskæringer, som forringer både arbejdsvilkår for de ansatte og ikke mindst levevilkårene for beboerne. Vi kan ikke blive ved, skriver Lene Reinseth i denne blog.
|
“Psykisk syge fylder i drabsstatistikkerne. Det puster til debat om sikkerhed. Psykisk sygdom er mere normalt end kræft.”
Ovenstående overskrifter kommer frem, hvis du googler drab i psykiatrien.
Verden har forandret sig, og psykisk sygdom er rykket tættere på vores liv og hverdag end førhen. Aldrig har psykisk sygdom domineret mere i medierne, end det gør nu. Her har den fået et narrativ, der associerer psykisk sygdom med drab og overfald.
Håndtering af mennesker med psykisk sygdom må siges at være vores samfunds største falliterklæring.
Psykiatrien er sorteper
Men hvorfor sker der så ikke noget på området, der kan forbedre vilkårene? Hvorfor vedbliver psykiatrien med at være den sorteper, som ingen vil sidde med på hånden?
Jeg har stillet Google følgende spørgsmål og fået de efterfølgende svar:
“Hvilke sygdomme koster samfundet mest?”
Psykisk sygdom er den største og dyreste folkesygdom i Danmark, og ifølge flertallet af danskerne den største udfordring for sundhedsvæsenet.
“Hvorfor stiger antallet af psykisk syge?”
Antallet af danskere med en psykisk sygdom eller dårligt mentalt helbred er vokset eksplosivt de senere år. Det er ikke undersøgt til bunds, og der er ikke enighed om, hvor stor en del af stigningen der skyldes, at flere bliver syge, og hvor stor en del der skyldes, at flere kommer i behandling.
“Hvilke udfordringer præger psykiatrien?”
En lang række udfordringer præger psykiatriområdet. Der mangler blandt andet sammenhæng og kvalitet i behandling, fokus på den tidlige indsats og rehabilitering samt en mere ligeværdig og inkluderende adgang til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Vi, psykiatriens små soldater, løber stærkere og stærkere. Vi kan ikke blive ved.
Foreningen Bedre Psykiatri beskriver den aktuelle situation på følgende måde:
Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom, men bliver stadig prioriteret og håndteret som lillebror til de fysiske sygdomme som for eksempel kræft, diabetes og hjertesygdomme. Flere ressourcer, bedre forebyggelse og bedre behandling ville både hjælpe patienter og pårørende og spare samfundet for meget store summer – blandt andet til tabt arbejdsfortjeneste og sociale indsatser.
Konstante nedskæringer
Efter min mening har vi som samfund en opgave, som vi er nødt til at løfte sammen. Jeg har arbejdet i psykiatrien de sidste 25 år. Det er lang tid at være i en branche, der gang på gang bliver udsat for nedskæringer. Det betyder forringelse af arbejdsvilkårene og ikke mindst af levevilkårene for de borgere, hvis hverdag er et liv i psykiatrien.
Men jeg er der stadigvæk. Hvorfor har jeg ikke fundet et stykke græs, der er grønnere?
Mødet med mennesker, der har brug for støtte og omsorg i hverdagen, giver mit liv mening.
Jeg er stolt af min faglighed, mine kompetencer, og de mange år, jeg har været en del af det sociale arbejde. Jeg føler, at jeg er klædt på til at kunne favne de fleste af de udfordringer og opgaver, jeg stilles overfor i mit arbejde. Mine kolleger er mit vigtigste redskab. Og jeg er heldig, for de er lige så dygtige og kompetente som jeg selv.
Jeg kan noget i mødet med et andet menneske.
Jeg kan både række hænderne ud eller blot sidde standby.
Jeg kan noget gennem min evne til at lytte og iagttage.
Jeg kan se nye veje og andre muligheder.
Jeg tør godt at sige det højt, som jeg tænker, men aldrig uden at stikke en finger i jorden først.
Jeg vil gerne noget med alle, men respekterer også, at alle ikke nødvendigvis vil noget med mig.
Nødvendigheden af at følge med udviklingen inden for både det sundhedsfaglige, men i høj grad også det socialfaglige arbejde har altid været vigtigt for mig. Uddannelse, videreuddannelse og kurser er en del af det fundament, der i dag gør, at jeg står solidt plantet i min faglighed.
Psykiatrien er et felt, mange har en mening om. Lokalt, regionalt, kommunalt og politisk.
Evner vi fagligt at varetage det arbejde, vi er sat til at udføre? Er vi dygtige og kompetente nok?
Vi forsøger at holde hænderne varme og hovedet koldt. Hjertet på rette sted. Vi udfører vores arbejde med ildhu og høj faglighed, vi er loyale og etiske i vores omgang med brugerne og hinanden. Men vi omstiller os også omgivelserne, hvis det er nødvendigt. Vi falder hurtigt ind i nye rammer, lever op til andres forventninger. Vi er kort sagt nemme at rokere omkring med.
Jeg har nævnt den før: sparekniven. Den skærer lunser af, og det gør ondt. Vi, psykiatriens små soldater, løber stærkere og stærkere. Vi kan ikke blive ved. Vi vil gerne have, at I lytter til os. Det er os, der står med begge ben plantet i mulden, os der holder liv i planterne og sikrer den sunde vækst. Hvis der ikke findes midler til området, stopper den vækst. Så visner disse planter.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. januar 2024 | 09:15
