Boganmeldelse
Regeringens indgreb mod store bededag er i modstrid med menneskerettighederne
Indgrebet vil internationalt blive underkendt som ulovligt.
|
En regering og et flertal i Folketinget besidder ikke fuldkommen magt.
I en demokratisk retsstat begrænses udfoldelsesfriheden af befolkningens rettigheder overfor magthaverne. I helt sjælden grad bryder regeringens projekt i modstrid med en bred vifte af grundrettigheder, der er i favør af befolkningen.
Grundlovens paragraf fire om folkekirken forudsætter, at det religiøse ikke er et politisk anliggende. Således har det været siden grundlovens vedtagelse i 1849 og er forudsat af Højesteret i en dom fra 2017, hvor indførelse af pligt til vielse af personer af samme køn blev godkendt, netop fordi kirken selv havde frembragt forandringen, der således ikke var et diktat fra Christiansborg, modsat det regeringen nu har tænkt sig.
FN-sikrede rettigheder
FN-konventioner om kollektive og individuelle rettigheder har Danmark skrevet under på.
FN’s arbejdsmarkedsorganisation i Geneve (International Labour Organisation, ILO) har konventioner om retten til at føre fri forhandlinger og strejke (bortset fra såkaldte nødberedskaber vedrørende livstruende funktioner.
Det fremgår direkte af beskæftigelsesministerens lovforslag, at afskaffelsen betyder, at overenskomsterne skal underordnes afskaffelsen med deraf følgende alvorlige tab af tillægsbetaling og kompensation ved fridage m.v. Indenfor de seneste årtier, er der hos ILO kommet stadig større bekymring om Danmark som konventionsbryder, idet der i 14 tilfælde er konstateret alvorlige krænkelser af forbuddet mod ødelæggelse af kollektive rettigheder.
FN’s arbejdsmarkedsorganisation har konventioner om retten til at føre fri forhandlinger og strejke.
Blandt disse kan nævnes underkendelsen af Schlüter-regeringens påskepakke i 1985 og af lovindgrebet generelt på arbejdsmarkedet i 1998, hvor en urafstemning blandt landets arbejdstagere havde nedstemt forhandlingsresultatet fra Forligsinstitutionen.
Risikerer sag ved menneskeretsdomstolen
Der gælder ikke særregler for Danmark, og den samlede sum af overtrædelser vil snart blive et internationalt problem og kan føre til sagsanlæg ved domstolen i Haag.
Det kan ikke påstås, at “den danske model” også skulle omfatte en ret for politiske rethavere at krænke internationale konventioner. Det samme er tilfældet, når blikket vendes mod individuelle menneskerettigheder, som Danmark har forpligtet sig til at overholde, og som netop går ud på, at statsmagten ikke kan likvidere basale menneskerettigheder på arbejdsmarkedet.
FN’s Konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder forbyder den slags, og ifølge praksis er der ligefrem et forbud mod “regressive”, det vil sige tilbagerullende, nedlæggelser af indvundne rettigheder til rekreativ ferie.
EU’s Charter om sociale rettigheder går ud på det samme. Uanset hvor blikket vendes, vil indgrebet kunne dømmes ulovligt. Dette gælder i øvrigt også direkte som følge af den lov som Folketinget selv har vedtaget i 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvis overholdelse pådømmes af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg (EMD), der i en dom fra 2018 har anerkendt også kollektive rettigheder som konventionsbeskyttede.
Forsøger at undgå debat
At lovforslaget så at sige strider mod alt, hvad der kan krybe og gå af borgerlige grundrettigheder skal selvfølgelig være “top of mind” (jvf. minksagen). Men det kan ikke ses af hverken lovforslaget eller bemærkningerne til lovforslaget, hvor regeringen konsekvent og systematisk har undladt at oplyse om disse alvorlige juridiske hindringer.
Det er ikke en forglemmelse, men derimod et åbenlyst forsøg på enten helt at undgå debatten eller i hvert fald at forsinke debattens fremkomst til så sent et tidspunkt som muligt, således at regeringen kan nå at tromle grundlovsstridige og konventionsstridige beslutninger igennem i tinget.
Der er al mulig god grund til at advare mod regeringens forsøg på at undvige debatten og på endnu en gang at ville krænke grundprincipper i en demokratisk retsstat.
Denne gang vil det ikke lykkes for regeringen, som kommer til at lide nederlag, formentlig både politisk og juridisk.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
05. februar 2023 | 12:25
