Psykiatrien skal løftes
Lange ventetider, manglende sammenhæng og pressede medarbejdere. Politikerne har syltet psykiatrien i årevis, og konsekvenserne er meget alvorlige. Der skal handles nu.Sundhedsstyrelsen blotlægger i sit nye, fremragende udspil til en faglig 10-årsplan for psykiatrien de massive problemer med behandlingen af mennesker med psykiske lidelser: Alt for lange ventetider, mangel på sammenhæng og udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere er blot nogle af dem.
Nogle samfundsmæssige problemer er velkendte blandt fagfolk, men stort set ukendte for den brede offentlighed og politikerne. Andre er bredt anerkendt, men meget komplekse og derfor svære at finde en løsning på.
Sådan er det ikke med psykiatrien. Her har politikerne længe vidst, at der er store udfordringer, som år for år vokser i takt med antallet af mennesker med behov for hjælp, og at systemet nok er komplekst, men forudsætningen for at løse dem enkel: flere ressourcer.
Konsekvenser
Modsat fysisk sundhed går det baglæns med danskernes mentale helbred. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil 40 – 50 procent af befolkningen opleve at få en psykisk lidelse i løbet af livet, mens knap hvert sjette barn vil få en psykisk diagnose, inden de fylder 18 år.
Psykiske lidelser står for en fjerdedel af sygdomsbyrden, og behovet for hjælp til behandling og håndtering af psykiske lidelser vokser kraftigt.
Udfordringerne står i kø. Der mangler akutte tilbud, sengepladser og medarbejdere. Det er svært at vide, hvor man skal søge hjælp, og mange oplever mangel på sammenhæng, for eksempel når de udskrives fra psykiatrien, og kommunen skal tage over. Der er for få forebyggende tilbud, og det halter med at sætte tidligt ind med hjælp og støtte.
Jeg håber, at politikerne nu lever op til deres ansvar og afsætter de ressourcer, der skal til, for at vi kan opbygge en tidssvarende psykiatri af høj kvalitet.
Værst går det ud over de mest udsatte mennesker med både svære psykiske og sociale problemer. De har færrest ressourcer og størst behov for hjælp og lever markant kortere end resten af befolkningen. De har brug for en sammenhængende plan, så behandling for psykiske lidelser i psykiatrien og fysisk sygdom på sygehuset og hos lægen hænger sammen med kommunens sociale indsatser.
Desværre ser vi ofte, at psykisk sårbare patienter udskrives fra psykiatrien uden en socialfaglig vurdering og plan. Derfor foreslår vi, at patienter i psykiatrien får ret til en socialfaglig udredning, der rettidigt giver et kvalificeret grundlag for at sætte ind med sociale indsatser samtidigt med behandlingsindsatsen i psykiatrien, samt afdækker behovet for offentlig forsørgelse og bygger bro til kommunens forskellige afdelinger.
Et kæmpe efterslæb
Ifølge professor Jakob Kjellberg vil det kræve 4,5 milliarder kroner årligt, hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal blive til virkelighed.
Det er mange penge, men som styrelsen påpeger, vil en velfungerende psykiatri med solide, forebyggende og sammenhængende indsatser både gavne det enkelte menneske og nedbringe udgifter til for eksempel offentlig forsørgelse. Samtidig har psykiatrien et kæmpe efterslæb i forhold til somatikken, som det er på høje tid at rette op på.
Sundhedsstyrelsens plan er et virkelig godt udgangspunkt for de politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Jeg håber, at politikerne nu lever op til deres ansvar og afsætter de ressourcer, der skal til, for at vi kan opbygge en tidssvarende psykiatri af høj kvalitet. Det har taget alt for lang tid.