anmeldelse
hvad hjælper det,
når I alle sammen er parat til at samarbejde med alle sammen
til blå politiks tjeneste.
Skam jer!!!!!
P.A
Politik er sport for de få
Faglærte og ufaglærte udgør over halvdelen af befolkningen, men kun cirka 20 procent af det nyvalgte Folketing. Akademikerne udgør kun cirka 10 procent af befolkningen, men sidder på langt over halvdelen af stolene i Folketinget. Det er bedre end før valget, men langt fra godt nok, understreger Karsten Hønge i denne blog.
|
En spritny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) dokumenterer, at klasseskel sætter tydelige spor i ungdomsårene. Unge med erhvervsuddannelser får baghjul af studenterne, når det kommer til oplevelsen af politisk selvtillid. “No shit, Sherlock”, men tak alligevel til DUF for at dokumentere denne demokratiske udfordring.
Ligesom resultatet ikke kan komme som en overraskelse, kan en stor del af løsningen heller ikke. De unge arbejdere har brug for flere politikere, som de kan relatere til og spejle sig i. I øvrigt svarer 70 procent af befolkningen i en anden undersøgelse, at de ønsker politikere, som i højere grad ligner dem selv.
Den uddannelsesmæssige skævhed er en anelse mindre i det nyvalgte Folketing, men er fortsat markant. Faglærte og ufaglærte udgør over halvdelen af befolkningen, men kun cirka 20 procent af Folketinget. Akademikerne udgør kun cirka 10 procent af befolkningen, men sidder på langt over halvdelen af stolene i Folketinget.
At faglige unge hægtes af, er ikke så underligt. I det politiske liv slår sociale og uddannelsesmæssige forskelle hårdt og ubønhørligt igennem, når udskilningsløbet blandt kandidaterne i dansk politik er blæst i gang. Ydmygelsen af arbejderklassen er total, når medier og partier bagefter er tavse.
Dette demokratiske underskud burde være en måneds tema i Deadline, jævnligt fylde et par sektioner i Politiken, være emne for Debatten med Clement Kjærsgaard og blive grundigt analyseret på P1. Det burde også indgå i alle debatter på fagforeningernes generalforsamlinger og forbundenes kongresser.
Mørkelagt emne
Men emnet er stort set mørkelagt som et egyptisk gravkammer. Der sker ikke en snus, for hva’ fa’en, det drejer sig jo bare om arbejdere, og de må finde sig i at blive tromlet flade som fregner.
“Demokratisk selvtillid dækker over, at man oplever at have let ved at forstå politiske sager og spørgsmål, og at man har politiske holdninger, som er værd at lytte til og/eller, at man har noget at bidrage med i politiske diskussioner”, står der i analysen fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
“Demokratianalysen” omfatter 16-25-årige og er foretaget af analyseinstituttet Epinion. Den viser, at kun 47 procent af unge med en erhvervsuddannelse har “demokratisk selvtillid”, mens det samme gælder for 74 procent med gymnasial baggrund.
De unge arbejdere har brug for flere politikere, som de kan relatere til og spejle sig i.
“De unge med erhvervsfaglige uddannelser føler sig særligt udfordret i politiske diskussioner med andre samt har svært ved at forstå politiske sager og spørgsmål”, står der endvidere.
Ofte vil denne slags undersøgelser tage udgangspunkt i den højere middelklasses sprog, begreber og værdier. En håndværkerlærling vil måske svare benægtende på et abstrakt spørgsmål om, hvorvidt vedkommende har deltaget i en politisk diskussion. Men kan samme dag have været stærkt involveret i en snak på arbejdspladsen om social dumping, arbejdsmiljø eller pensionsalder.
I dag er det i højere grad middelklassens og elitens tanker og hverdag, der definerer politik, og det fremmedgør mange kortuddannedes forhold til politik.
Det er dog også på sin egen skæve måde interessant, at den konference for en uges tid siden, hvor DUF fremlagde konklusionerne, var en social osteklokke. Ud af cirka 75 deltagere havde kun jeg selv og en enkelt anden deltager erhvervsfaglig baggrund. Igen taler den højere middelklasse TIL og OM arbejderklassen og ikke MED.
Handling efterlyses
Jeg er helt enig med DUF i, at det er nødvendigt med unge i politik, for det er vigtigt at kunne spejle sig i de valgte politikere. Ligesom det er for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og kvinder. Men spejler en 25-årig tømrer sig mon mest i en jævnaldrende universitetsstuderende, en ung millionær eller i en anden håndværker, som måske er dobbelt så gammel, men som har samme dagligdag og samme grundlæggende samfundsinteresser? Jeg er ikke i tvivl.
Hverken unge, ældre, kvinder eller etniske minoriteter har som grupper sammenhængende politiske og sociale interesser. Men det binder til gengæld samfundsklasser sammen. Naturligvis er det en styrke for demokratiet, at så mange som muligt kan genkende sig selv. Det gælder i høj grad også mennesker med korte uddannelser. Nu har DUF sat lyset på klasseskellene mellem unge. Nu skal partier, fagforeninger, medier og uddannelsesinstitutioner reagere.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
29. november 2022 | 09:12
