NATO: Migration som en hybrid trussel
Desværre viser de tragiske begivenheder i Melilla sat over for NATO-topmødet en stærk modsætning: Mennesker, der dør i deres forsøg på at nå Europa, og Europa, som styrker sikkerheden og militariseringen mod migration, der betragtes som en ’hybrid trussel’.Den 24. juni forsøgte mere end 2000 indvandrere at komme over hegnene til Melilla med håbet om at komme ind i Europa. Kun 133 nåede den spanske enklave. De fleste af dem er fra Sudan, som de seneste år har oplevet en voldsom krigskonflikt.
23 mennesker døde i forsøget, nogle blev kvalt eller trampet ihjel, og andre faldt ned fra hegnene fra 6-10 meters højde. Det marokkanske politi agerede brutalt, og billederne viser hundredvis af kroppe, der ligger på jorden.
Den spanske præsident, Pedro Sánchez, bakkede op om den marokkanske intervention og talte om et ”voldeligt angreb, organiseret” af mafiaerne. Han karakteriserede også begivenheden som ”et angreb mod det spanske territorium.”
EU uddelegerer ansvaret for sine grænser
Reaktionen både fra den spanske venstrefløj og fra det konservative parti var kritisk, og internationale organisationer har krævet en undersøgelse, der skal afklare, hvad der skete.
Det ændrer dog ikke på det faktum, at Spanien, sammen med Den Europæiske Union (EU), har eksternaliseret sine grænser og uddelegeret ansvaret for det beskidte arbejde at beskytte EU’s grænser til Marokko. De andre EU-lande kan således kigge den anden vej og tillade Marokkos voldsomme handlinger.
De europæiske lande nægter at se på årsagerne til migration i oprindelseslandene og prioriterer i stedet at udvide kontrol og grænser.
Den spanske regering fortsætter for sin del sin fortælling om migrationskrisen i de spanske enklaver: Ansvaret placeres hos mafiaen, og der er opbakning til Marokkos håndtering af situationen. Ingen kritiske kommentarer om det marokkanske politi eller regering, kun taknemlighed fordi de sikrer grænserne.
Nogle få dage efter de tragiske begivenheder i Melilla var Sánchez vært ved NATO-topmødet i Madrid, hvor NATO’s nye strategiske koncept definerede globale trusler og måder at bekæmpe dem på. Rusland blev tydeligt betragtet som den største trussel. Men den spanske regering ville også skubbe migrationsdagsordenen frem i en militariseret retning.
“Hybrid trussel”
Det lykkedes delvist, og migrationen blev defineret som en af de ’hybride trusler’. En hybrid trussel er et nyt slags angreb imod stater gennem forskellige medier, som påvirker en række sektorer (politik, økonomi, information, militær), så det bliver et spørgsmål om national sikkerhed. De andre hybride trusler, som NATO identificerer, er cybersikkerhed, misinformation og energirelateret blackmail (hvilket gælder Rusland men også Algeriet, illustreret via deres nylige konflikt med Spanien).
Når NATO refererer til ’instrumentaliseringen af migration’, står det ikke klart, hvem det er, der instrumentaliserer mennesker – det vil sige, om det skulle være stater, mafiaer eller begge dele. Men det er tydeligt, at ideen om migration som en ’hybrid trussel’ bruges til at implementere afskrækkelsesmekanismer og sikre sig NATO’s støtte.
På linje med Sánchez’ kommentarer om Melilla handler det om at stoppe udfordringerne imod territorial integritet og suverænitet. NATO’s nye strategiske koncept gør det muligt at udvide den militære beskyttelse af Ceuta og Melilla, og Sahel-regionen identificeres som et fokuspunkt for usikkerhed på grund af stigende russisk indflydelse, mener NATO.
Europæiske lande nægter at se på årsagerne
Desværre viser de tragiske begivenheder i Melilla sat over for NATO-topmødet en stærk modsætning: Mennesker, der dør i deres forsøg på at nå Europa, og Europa, som styrker sikkerheden og militariseringen mod migration, der betragtes som en ’hybrid trussel’.
Det faktum, at disse tiltag kommer fra en socialdemokratisk regering, viser, hvor svært det er at skabe en progressiv tilgang til migrationspolitik, når man ikke er i opposition. Sánchez satser på et ambitiøst socialprogram, men dette gælder ikke indvandrere, der kommer til Spanien.
De europæiske lande nægter at se på årsagerne til migration i oprindelseslandene og prioriterer i stedet at udvide kontrol og grænser.
I de demonstrationer, der blev holdt, efter at de 23 døde i Melilla, viste en gruppe af beboere fra et flygtningecenter et banner, hvor der stod: ”Ukrainerne modtager roser – hvorfor bliver vi, de sorte, sendt til helvede?” Det er dét spørgsmål, som Europa skulle prøve at svare på.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.