Tak for et rigtigt godt indlæg . Mener i øvrigt at fokus skal være på vand og jord miljøet . CO2 regnskabet er vigtigt men langt fra så vigtigt som det vi i gamle dage kaldte “miljøet” . Det drejer sig om belastningen af miljøet med mængden af gødning (både kemisk og gylle) ,sprøjtning med det landmændene kalder “kemi” SAMT langt bedre rensning af spildevand , der er alt for mange overløb og udledninger af for dårligt renset spildevand . Og venligst ikke flere som driver forretning i at modtage norsk eller anden importeret spildevand . I vest Europa handles der faktisk en del med “gylle” , kender hollandske landmænd som i årevis har betalt tyske land ejere for at modtage store mængder gylle . Det skulle undre mig om ikke også dette foregår hen over grænserne andet steds.. Omkring arbejdskraften .. ja landbruget er verdensmestre i at skaffe billig og sulten arbejdskraft , ansættes på vilkår som jeg altid troede var ulovlige , stat og kommune betaler regningerne for de store følge omkostninger som billig arbejdskraft trækker med sig og der er mange . Antallet af udenlandsk arbejdskraft i denne branche er i øvrigt endnu større, faktisk er der unge danskere som ikke længere ansættes da de ” ikke passer ind i den udenlandske kultur” . I tillæg bør der være fokus på fiskeriet , kommercielt fiskeri bør helt stoppes i store områder og der bør være hel klare regler og tilsyn omkring dambrug , især de mange nye nærmest pirat agtige hav dambrug .
Mere gylle fra landbruget
Magtfuld lobbyvirksomhed bedrevet af Landbrug & Fødevarer og bakket op af ’Bæredygtigt Landbrug’ samt Venstre og Socialdemokratiet forhindrer, at der for alvor bliver gjort noget ved landbrugets klimaaftryk.Ingen dansk lobby er vel så magtfuld som Landbrug & Fødevarer, bakket op af ’Bæredygtigt Landbrug’. De forsvarer indædt det danske agro-industrielle kompleks – ’landbruget’.
Venstre er godt rullet ind i Landbrug & Fødevarer, der dog har helgarderet sig med Socialdemokratiet. Engang blev Karen Hækkerup (tidligere socialdemokratisk medlem af Folketinget og minister, red.) pludselig direktør.
Igennem mine leveår har Landbrug & Fødevarer, populært kaldet Axeltorv, jamret over landbrugets vilkår. Der var naturligvis misvækst, men værst, forekom det, var begrænsningerne på størrelsen af ejendomme, og hvem der måtte eje dem. De begrænsninger er nu fjernet. Landbrug kan lægges sammen og bliver stadig større, og selskaber kan være ejere helt anonymt. Alt det forsvarer Venstre. Unge økologiske landmænd har svært ved at erhverve jord, fordi de kapitalstærke overbyder dem.
Venstre har mere end nogen anden politisk kraft været med til at lægge det danske familiebrug i graven til fordel for det kapitalintensive.
Landbrugets tab af konkurrenceevne står som den evige trussel. Hvis det for eksempel skulle reducere kvælstofudledningerne, så Danmark kunne opfylde sine forpligtelser ifølge vandrammedirektivet, hvad kunne der så ikke ske? Lige nu kæmper det mod CO2-afgiften, som er en del af SVM-regeringsgrundlaget. Ifølge det må afgiften dog hverken gå ud over konkurrenceevnen eller arbejdspladser. Ellers, siger landbruget og Venstre, flytter produktionen bare til udlandet. Altså endnu mere til udlandet, for dansk landbrug er allerede flyttet til lande som Rumænien, Polen, Ukraine. I øvrigt skal de andre EU-lande også omstille, og Ukraine er ikke et oplagt sted at investere i for tiden. Af arbejdspladser er der højst 63.000 tilbage, og en tredjedel af dem besættes af importeret (billig) arbejdskraft fra Østeuropa.
Venstre har mere end nogen anden politisk kraft været med til at lægge det danske familiebrug i graven til fordel for det kapitalintensive. Teknologiske løsninger skal reducere metanudslippet fra køer. Der forskes ivrigt i foderstoftilsætninger, og ét produkt, Bovaer, er allerede godkendt. Ingenlunde skal vi have færre køer, og da slet ikke færre søer, hvis gylle er med til at sende kvælstof ud i vandløb, fjorde og hav. Axeltorv siger, det genbruger gyllen til biogas, ja, men læg dertil brugen af kunstgødning, og der udledes alt i alt for meget kvælstof, der er hovedårsag til de døde fjorde og have.
Landbruget forsvarer også fanatisk sit brug af pesticider, herunder det kræftfremkaldende stof glyfosat (Roundup), der bruges i foderdyrkning. Med så stort held, at Danmark er et af de mest resistente EU-lande mod et forbud.
Danish Crown, der er en del af komplekset, har fået en ny sag på halsen om, at det både har været med til at hyre forskere fra Aarhus Universitet og har påvirket deres rapporter. Først var der oksekødsskandalen, nu drejer det sig om klimaaftrykket fra grise. Miljøorganisationer har anlagt en retssag om greenwashing.
Hvem kan dog være så naiv at tro, at der bliver gjort noget alvorligt ved landbrugets klimaaftryk? ’Bæredygtigt Landbrug’ har sat alt ind på at påvirke debatten. At flertallet her i landet efterhånden er trætte af landbrugets argumenter og genstridighed ændrer ikke noget. Heller ikke at miljøminister Heunicke udtrykker, hvor ulykkelig han er over det døde hav. Endnu en ekspertrapport og forhandlinger er i vente – men CO2-afgiften bliver symbolsk. Det ville i øvrigt være bedre, om der slet og ret kom en planlagt reduktion af husdyrholdet med særlig hensyntagen til de udsatte vandressourcer, men det vil heller ikke ske. Udtagningen af lavbundsjorde halter. Det eneste, der vil ændre noget, er rigelig kompensation. Penge er det sprog, landbruget forstår.
Verbal gylle konkurrerer med den fysiske i dansk landbrug.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.