anmeldelse
Tak . Enig . Husk altid at denne industri og “landet” i det hele taget er en forlængelse af USA .
Log ind for at svareKap alle bånd til Israels krigsmaskine
Udover at EU-landene handler våben med Israel som aldrig før, har EU længe støttet mange former for direkte samarbejde med den israelske våbenindustri. Det skal da være slut nu.
|
Israels blodige angreb på Gaza har sat en tyk streg under et krav, som har været rejst i årtier – og som lige så længe har flugtet med internationale regler for våbenhandel: Nej til salg af våben til Israel, nej til køb af våben i Israel. I betragtning af for eksempel den danske regerings holdning, er det desværre en stor udfordring i sig selv. Alligevel er vi nødt til at lægge et lag mere på. De europæiske relationer til den israelske våbenindustri handler nemlig om meget mere end handel frem og tilbage. De israelske våbenproducenter er lukket ind i EU-selskabet på mange andre måder, og i disse år er der en særlig risiko for et dybere samarbejde med europæiske ’partnere’. Netop nu er derfor det rigtige tidspunkt at rejse et bredere krav om nej til samarbejde med den israelske krigsmaskine.
Mens Israels våbeneksport er fordoblet på ti år, er særligt salget til EU-lande steget stejlt siden 2018 – en anelse under en fordobling på bare fem år.
Våbenproducenterne har kronede dage, ikke mindst de europæiske. To parter i to forskellige krige skal forsynes med alt fra patroner til højteknologisk målsøgning – Ukraine og Israel. Især den tyske våbenindustri har kronede dage. I november rapporterede Reuters, at kilder kunne afsløre, at den tyske våbeneksport til Israel var 10 gange så stor som i 2022. Det er bombninger og invasion af Gaza, det handler om: 185 af 218 eksporttilladelser fra de tyske myndigheder er givet efter den 7. oktober i år. EU-lande står for en pæn del af Israels våbenindkøb, i 2021 var det en smule under 30 procent af Israels samlede import. Vigtige våben, der bruges under de blodige angreb på Gaza, fra tyske motorer til kampvogne, til danske bombeophæng til fly, kommer fra europæiske lande.
Trafikken den anden vej har også taget til. Mens Israels våbeneksport er fordoblet på ti år, er særligt salget til EU-lande steget stejlt siden 2018 – en anelse under en fordobling på bare fem år, ifølge tal fra det israelske forsvarsministerium. Det israelske eksportmirakel handler mest om droner. De udgør i dag 25 procent af våbeneksporten og er den største enkeltpost, efterfulgt af missiler, raketter og luftforsvarssystemer på 19 procent. Og netop droner rejser spørgsmålet om det europæiske forhold til den israelske krigsmaskine til et højere niveau. Den tyske våbenfabrikant Rheinmetall samarbejder for eksempel tæt med israelske Elbit – et firma, som praler med, at deres droner med navnet Hermes er ”testet i kamp”, med andre ord testet i Gaza.
Og samarbejdet med den israelske våbenindustri om droner har for længst nået et officielt niveau i EU. Elbit har tidligere indgået i EU-støttede udviklingsprojekter, som har fremstået som civile projekter, men som indebar både brug og udvikling af droneteknologi med et militært formål. Efter Elbit er den anden store israelske våbenfabrikant Israel Aerospace Industries, der indgår i to EU-forskningsprogrammer om droneteknologi, SAFEDRONE og RESPONDRONE. Igen projekter, som har en civil dimension, men med militært potentiale. SAFEDRONE skal for eksempel sikre, at droner og andre luftfartøjer, eksempelvis bombefly og jetjagere, kan dele luftrum uden sammenstød eller andre sikkerhedsproblemer. Et projekt med stor praktisk anvendelighed for israelerne i Gaza, må man antage. Dette og andre europæiske bidrag til Israels droner har fået Transnational Institutes Niamh Ni Bhriain til at udbryde: ”Når dronerne først er ’testet’ på palæstinensere, fuldendes cirklen for EU’s investeringer, når dets medlemslande køber slutproduktet.”
I de senere år er Israel faktisk blevet en slags standardpartner for EU’s forsknings- og udviklingsprogrammer, hhv. Horizon 2020 (2014-2020) og Horizon Europe (2021-2027), og det har åbnet en hel del døre for virksomheder og institutioner med bånd til våbenindustrien. Således har også israelske universiteter, som gennem særlige programmer understøtter det israelske militær, modtaget penge fra EU’s kasser.
Disse forskellige relationer mellem Israels militærmaskine og europæiske institutioner og virksomheder, som formidles af EU’s programmer og pengekasser, rækker bredt ud. Takket være EU-bevillinger på i alt 3,8 milliarder kroner til israelske institutioner og virksomheder, dækkende perioden 2021-2023, er der masser af samarbejdsaftaler om forskning og udvikling med europæiske samarbejdspartnere, også om militært relevant teknologiudvikling. Således er europæiske universiteter dybt involveret i en række programmer af den art, påpegede den hollandske organisation Stop Waapenhandel, da de fremlagde en oversigt over universiteternes samarbejdsprojekter i november. Det drejer sig for eksempel om et program for afhøringsmetoder (LAW-TRAIN) og et andet om ansigtsgenkendelse (ROXANNE), der angiveligt kan understøtte masseovervågning.
Netop i disse år satser EU stort på udvikling af våbenteknologi over de indre grænser, flere penge end nogensinde satses på at skabe samarbejde mellem europæiske våbenproducenter. I lyset af de seneste mange års opbygning af relationer til Elbit og Israel Aerospace Industries, har de gode kort på hånden til at blive lukket endnu mere ind i den europæiske varme.
Med krigen i Gaza er den måske mest påtrængende og ligefremme opgave at få stoppet salg af våben til Israel under enhver form, lige som enhver form for opkøb af våben må bremses. Men det ville være livgivende, hvis vi samtidig kan forberede et andet skridt: De mange forsøg på at stimulere direkte og indirekte samarbejde mellem den israelske våbenindustri og institutioner og virksomheder i EU må stoppes.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. december 2023 | 06:02
